Nu er det jul igen

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Mads Hansen/anonym
Komponist Svensk/dansk folkemelodi
Midi se MuseScore
Ogg Nu er det jul igen
MuseScore MuseScore


Wikipedia-link Nu er det jul igen

Dette er den vante version, der er fra en gammel dansk/svensk tradition

||:Nu' det jul igen og
nu' det jul igen
og julen varer li' til påske :||
||:Nej det' ikke sandt,
nej det ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten.:||

Det følgende er den udvidede tekst, angiveligt skrevet af Mads Hansen.
Den begynder med: "Nu har vi jul igen" og ikke: "Nu er det jul igen".

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske. :||


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.