Nu titte til hinanden

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter B.S. Ingemann, 1837
Komponist C.E.F. Weyse, 1837
Ogg Lyt her


Wikipedia-link B.S. Ingemann

<poem> Nu titte til hinanden de favre blomster små de muntre fugle kalde på hverandre nu alle jordens børn deres øjne opslå nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

Den kære Gud og skaber, den mindste orm er nær han føder fugl og markens lilje klæder. Dog menneskenes børn har han allermest kær Gud ånder på øjet, når det græder.

Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå hans vugge stod på jord foruden gænge Guds himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra Paradisets enge.

Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen han storm og hav betvang, da han vandred på jord men børnene leged' ham ved barmen.

O du, som os velsigned' og tog i favn de små, en morgen se vi dig i Paradiset du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset. <poem>