Om Sine Renlev i Herning Folkeblad

Kronikøren A skriver i Herning Folkeblad d. 14. februar år 1890:

En bevægelse af en særegen Art, som man i al Fald kan kalde Bevægelse indtil Overflod, har i den senere Tid - om man saa maa sige - raset særlig i den sydlige Del af vort eller saa rolige Sogn. Denne Bevægelse er udgaaet fra Baptisterne i Kølkær. Saa vidt vides ere disse, der i flere Aar have haft deres Tilhold nævne Sted, omtrent alle gaaede over til Adventismen. Blandt disse er der opstaaet en stor Profet i skikkelse af en ung og indtagende kvinde, der fører et saa behageligt Sprog og er i enhver Henseende så vindende, at hun næsten river alle med sig. I øjeblikket er der »Vindstille«, da hun for Tiden er andet Steds henne; men her har nylig været et stormende Røre, og det vil snart komme igen, skjønt en og anden vel nok under Vindstillet vil blive Herre over de alt for stærke Følelser, saa sund kirkelig Sands atter kan faa Overtaget. Det har været forbavsende at se den Magt, en saadan Kvinde kan have. Hun har holdt møde Aften efter Aften, og man har stadig strømmet sammen i store Skarer, og man har mødt Aften efter Aften for at høre det samme. Folk har kappedes om at faa denne Kvinde i deres Huse, og mange hang ved hende, som var hun en Engel fra Himlen.
Det saa ud, som var hun omgiven af en Tryllekreds, og kom man først indenfor denne, ar man nødt til at følge. Dette ville dog ikke forbavse i saa høj Grad, hvis det blotvar almindelige Verdensmennesker, der løb efter hende, og som lod sig fortrylle; men at særlig Pietisterne eller alvorlige Kristne af Indre Missionsk Retning kunde lade sig henrive af Gendøberinden, hvis Tale aldeles ikke har Rod i Livskilden Daabens hellige Vande, det er uforstaaligt, og dog er det Tilfældet. Men dette viser tillige, at hun er en farlig kvinde, der skønt ringeagtende Daaben i det hele og helt forkastende Barnedaaben dog kan drage kristelige Folk efter sig.
Jo, her er rigtignok Liv, mere end godt er, sekterisk Begejstrings Liv, der grænser til Fanatisme. Man kommer uvilkårligt ... hun forstaar at bevæge sig uden om det virkelige Anstød mod Kristendommens Grundvold, med en forbavsende Finhed, indtil Hjerterne er daarede, og Folk revne med i Malmstrømme hvis svimlende Midtpunkt er Kirkens Grundvolds Forlis. Bibelens ord, og særlig det hun kan bruge af Det gamle Testamente, ligger denne kvinde let på Tunget, og som alle Sekterere taler hun sig op til en Begejstringens Varme, som rive alle med, der ikke have fundet Hvile i Guds levende Ord, i Daabens Pagt.
Hun øser af Skriftens ord med sikker Haand efter Behag, og paa en Maade der skuffer, men hun øser ikke af den kristelige Livskilde, der strømmer ud fra Daabens Bad, med hensyn til hvilken Jesus har sagt: »Lader smaa Børn komme til mig, og formene dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til«. A.

Forsvarer K i Herning Folkeblad den 10. marts:

Ganske vist har her ogsaa været en Kvinde, som har holdt en del Bibellæsninger, som jeg har hørt nogle af, og det, jeg har hørt, fortjener virkelig ikke at kritiseres eller omtales saaledes, som det er bleven, for det har udelukkende været Bibelens og Skriftens Ord, der er forkyndt, og det vil vel intet kristent Menneske være med til at forkaste. Der har ogsaa været megen Tale om, hvad der ligger bag ved, men det haver vi jo ikke hørt det mindste om; lad hende saa selv beholde det; men alle dem, som nu have kritiseret denne Kvinde saa meget, have I nu saa god en Tro, at I ikke tro, der lige saa godt kan ligge noget bag ved andre Prædikanter, som ikke er, hvad det bør være. Men nu vil jeg bede alle de ærede Kritikere, som ere her rundt omkring i Sognet, at hvis denne Kvinde kommer her igen og holder Møder, overværer et af disse og da overbevis hende om, hvad I mene, der er Vildfarelse; det synes jeg er bedre end at bagtale hende, naar hun er rejst bort fra Egnen, og jeg er vis paa, at hun vil være Eder meget taknemmelig derfor, hvis I kunne lede hende paa en bedre Vej end den, hun er paa, da hun gærne vil, at baade hendes og alle andres Sjæle skulde blive frelste.