Pandeben, godt det gror

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Pandeben, godt det gror
Noder
Klik for at forstørre
Navn Pandeben, godt det gror
Forfatter H.C. Andersen, 1845
Komponist J.C. Gebauer
Ogg



Pandeben! Godt det gror!
Bag ved det forstanden bor.
Den vil læse, den vil lære,
bringe dig i agt og ære,
sidde som en holden en
bag det stolte pandeben.

Øjesten! Nej, hvor klar!
Tror jeg ikke, to du har!
Se dog bare, hvor de klares,
jeg kan se dig - o bevares!
lige ind i hjerteben,
du, min egen øjesten!

Næsetip! - Hvilken hest!
Et par briller rider bedst.
Når du ikke vejen kender,
rider de, hvor tippen vender.
Hvilken lille stumpet snip!
Hesten hedder næsetip!

Mundelip! - Frisk og rød!
Er det sandt, du er så sød?
Kan jeg ganske på dig lide,
vil ej tænderne mig bide?
Jeg vil tage kysset - svip!
Det tog jeg fra mundelip.

Hageflip! - Det er vist,
hageflippen kommer sidst.
Men i kløften, som jeg hører,
er der nok en luks, der kører,
det går over næsetip,
mundelip og hageflip.

Dikkedik' - Hvad er det!
Vil du sidde rank og ret,
så skal jeg nok luksen finde;
thi jeg ved, han er derinde.
O, nu har jeg ham, den strik!
Dikke, dikke, dikke, dik!


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.