Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/43

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1848.

№ 3.

Beretning
om
Forhandlingerne paa Rigsdagen.



Andet Møde.

(Fortsat).

Pastor Bagger: Efter min Formening synes Jespersens Valg i enhver Henseende at være legalt; det kan ikke bebreides Valgbestyrelsen, at den et har oppebiet Vælgerne fra Samsø, thi disse ere bekjendte med alle de Farer, der kunne stille sig i Veien for deres Reise. Med Hensyn til hvad der af den foregaaende Taler er anført om, at Stedet for Valghandlingen burbe have været Samsø, da kan jeg ikke begribe dette, da Samsingerne, som bekjendt, alle ere Søfarende, og dersom der skulde tages Hensyn til de Forhindringer, som kunde stille sig iveien for Vælgerne fra Samsø, der alle ere Søfarende, var der saameget mere Grund til at tage et lignende Hensyn til Vælgerne, der komme fra Omegnen; og havde disse forladt Mødet, vilde Valghandlingen været lige saa umulig, og Valgbestyrelsen har viist den Opmærksomhed, at udsætte Valget 11/2 Time for at oppebie dem fra Samsø. Der siges, at 600 Vælgere ere indskrevne, men hvo siger, at disse ville indfinde sig, da man ofte seer, at der er antegnet et langt større Antal Vælgere, end der indfinder sig paa selve Valgdagen. Jeg indseer saaledes ingen Grund til, at Valget i Overeensstemmelse med hvad der er yttret, skulde være illegalt, da enhver Form er iagttaget. Efter min Mening kan der ingen Grund være til at nægte, at Jespersen er valgt saaledes som han bør, og at han saaledes har fuldkommen Ret til at tage Sæde i denne Rigsforsamling.

Capitain Jespersen: Jeg skal kun tillade mig, da det er mig Valget angaaer, at fremkomme med nogle Oplysninger i Anledning af hvad der af en foregaaende Taler er yttret, at det var den største Deel af Vælgerne, som havde beklaget sig over, at de ei havde faaet Leilighed til at deeltage i Valget; thi det er klart, at der kun er 250 Medlemmer, der have klaget herover, men at i Valghandlingen ave deeltaget 560. En langt større Deel har altsaa deeltaget i Valget end de, som var nægtet Adgang. Hvad det angaaer, at Samsingerne udgjøre den største Deel af Valgdistriktet, skal jeg gjøre opmærksom paa, at Samsø kun har 5000 Indvaanere, men den øvrige Deel af Distriktet har over 12,000, saa at Samsø altsaa ikke er den største Deel. Dette er, hvad jeg troer at burde anføre.

Pastor v. Haven: Det forekommer mig, at det væsentligen her kommer an paa, om Regjeringen har communiceret Samsingerne, at Dampskibet Mercurius vilde komme for at hente dem; thi hvis ikke en saadan Communication er meddeelt dem, maa Valghandlingen ansees at være gyldig.

Justitsministeren: Jeg finder mig, i Anledning af hvad der af den sidste Taler er yttret, foranlediget til at bemærke, at der ei forud er skeet nogen Meddelelse til Samsingerne i Anledning af Dampskibets Komme. Der har nemlig overhovedet ikke fra Regjeringens Side været draget nogen Omsorg i den Retning, og ligesaalidt har det været Bestemmelsen at træffe en saadan Foranstaltning med Hensyn til Samfingerne, skjøndt et langt større Antal Vælgere rimeligviis vilde indfinde sig derfra end fra de fleste andre Ødistrikter. Jeg skal derhos tilføie, at forsaavidt som det er bemærket, at Stedet for Valghandlingen burde have været henlagt til Samsø, saa forholder det sig dermed saaledes, at et større Antal Beboere er bosat paa Sjælland, medens det mindre er bosat paa Samsø, og naar dette Forhold var tilstede, kunde det ikke forud, førend Indtegningen var foregaaet, afgjøres, hvor det største Antal Vælgere vilde findes.

Procurator Tvede: Det forekommer mig at være nok, at der er omgaaet aldeles lovligt ved Valget, og at der altsaa maatte være en positiv Ret, hvorefter Valget kunde kasseres; men den mangler i dette Tilfælde.

Redacteur Rée: Turde jeg maaskee udbede mig Oplysning meddeelt, om Nogen af Samsingerne har været Medlem af Valgbestyrelsen?

Etatsraad Algreen-Ussing: Jeg vil bede bemærket, hvad der ogsaa følger af Valglovens Bestemmelse, at der var Medlemmer fra Samsø i Valgbestyrelsen; men om de vare tilstede ved Valghandlingen, veed jeg ikke. Det er sandsynligt, at de have været med blandt dem, der ere ankomne, dog fremgaaer det ikke af Sagens Acter. Det maa endnu kun være mig tilladt at tilføie, at nærværende Forsamling maa være meget betænksom med at cassere et Valg, der ikke kan nægtes at være foregaaet i en fuldkommen legal Form, fordi der har været en uheldig Omstændighed, som har forhindret en Deel Vælgere fra at være tilstede. Det er allerede releveret og siges i selve Ansøgningen, at en stor Deel af Samsingerne, ligetil et Antal af 2/3 af samtlige Vælgere, ikke vilde indfinde sig, men havde ladet sig afskrække fra vat deeltage i Valget ved den lange Søreise i en ublid Aarstid. Da altsaa mange Vælgere havde undslaaet sig for at foretage Reisen til Kallundborg, var der vistnok nogen Grund for Valgbestyrelsen til at antage, at de Vedkommende maaskee slet ikke vilde ankomme. Da denne Sag giver Anledning til forskjellige Bemærkninger, finder jeg det ikke ubetimeligt, at jeg tillige meddeler en i denne Anledning afgiven Søforklaring, da det deraf vil fremgaae, med hvormegen Vanskelighed Samfingernes Ankomst var forbunden, og hvorledes det var en Følge af uheldige Omstændigheder, at de ikke kom, førend forsildig.

I den ommeldte Søforklaring hedder det:

„Fremstod Føreren af Dampskibet Mercurius, Skipper Jespersen, som paa Anledning forklarede, at fornævnte af ham førende Dampskib er stationeret ved Korsør, og at han igaar Morges igjennem Opsynsmand Dyrhauge modtog Generalpostdirecteurens Ordre om at begive sig til Samsø, for sammesteds fra at overføre de af Beboerne, der vare indtegnede som Vælgere, til Valghandlingen idag i Kallundborg. Efter fornævnte Ordres Modtagelse blev der indtaget Kul i Fartøiet, og begav man sig igaar Formiddags, da Klokken var omtrent 11, paa Veien til Samsø, efterat have anløbet Nyborg, for sammesteds at tage Lods. Henimod Aften nærmede Fartøiet sig Samsø; men da Veiret var uroligt, Vinden paalands og Mørket faldt paa, var man ikke istand til at forblive ved Samsø, men maatte søge ind til Kallundborg Fjord, hvor man forblev Natten over, medens Veiret var stormende, og Luften medførte Regn og Tykning. Denne Luftens Beskaffenhed vedblev ogsaa imorges saaledes, at man fra Dampskidet ikke kunde see synderlig vidt. Imidlertid blev der lettet, da Klokken var 5, og man begav sig ad Langøre til, hvorhen Ordren lød. Da Klokken var 8, antraf man imidlertid i Søen en Jagt, der havde adskillige Vælgere fra Samsø ombord og som paa Grund af Modvind og Strøm var i Begreb med at gaae tilbage til Samsø. Dampskibet gik derpaa med denne Jagt til Nyholm, hvor Passagererne fra Jagten gik ombord i Dampskibet, hvilket derefter atter gik ud, for at begive sig til Kallundborg. Klokken var paa den Tid omtrent 9, og da Klokken var 10, antraf Dampskibet i Søen en Jagt, der ligeledes havde Vælgere fra Samsø ombord; og tog da Dampskibet denne Jagt paa Slæbetoug, men ankom først dermed til Kallundborg, da Klokken var 214.“