Ændringsforslaget til Grundlovens § 39 gik ud paa, at de kongevalgte Medlemmer af Landstinget ogsaa skulde kunne være Kvinder,
Begge Sager henvistes til Behandling i eet Udvalg.
I Udvalgets Betænkning udtaltes, at der i Udvalget havde været Enighed om, at Tidspunktet for en Revision af Grundloven snart vilde være inde, medens der kun havde været ringe Enighed om, hvor omfattende en saadan nu skulde være, eller hvilken Fremgangsmaade man under Arbejdet burde følge.
Hele Udvalget, paa et enkelt Medlem nær, syntes dog at kunne samles om at
opstille følgende Hovedsynspunkter:
1) Folketingsvalgkredsenes Tal fastsættes i Grundloven,
2) Valgretten udvides til at omfatte Kvinder og Tyende,
3) Valgretsalderen nedsættes, og
4) Den privilegerede Valgret afskaffes.
Udvalgets Flertal sluttede sig dog til de Synspunkter, der havde været afgørende for Regeringen, naar denne havde valgt den Fremgangsmaade at søge Forfatningsrevisionen gennemført i 2 Afsnit. Regeringens Forslag, der kun tog Sigte paa Forhold vedrørende Folketingets Sammensætning, fik herefter Tilslutning fra Flertallet, dog med saadanne Ændringer, som kunde forebygge, at Antallet af privilegerede Vælgere til Landstinget skulde blive forøget som Følge af, at Kvinderne erhvervede Valgret til Folketinget.
Hvert af Udvalgets 3 Mindretal opstillede sit Forslag. (De socialdemokratiske Medlemmers Forslag gik bl. a. ud paa Indførelse af et Etkammersystem, Nedsættelse af Valgretsalderen til 21 Aar og Folkeafstemning paa Begæring af 50 000 Vælgere).
Udvalgets Flertalsindstilling vedtoges af Folketinget og oversendtes til Landstinget, hvor den henvistes til Behandling i et Udvalg, som dog ikke afgav Betænkning.
I Rigsdagssamlingen 1911—12 fremsatte Konseilspræsident Berntsen paa ny — denne Gang i Landstinget —
det i den foregaaende Samling af Folketinget vedtagne
Forslag til Ændringer i Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39. (Rigsdagstidende, Tillæg
A. Sp. 2993, Landstingets Forhandlinger Sp. 56 og 173, Tillæg B. Sp. 3225).
Forslaget henvistes til Behandling i et Udvalg. Det viste sig umuligt at samle et Flertal om Forslaget, og Udvalget delte sig i 3 Mindretal. Sagen kom ikke til Forhandling i Landstinget.
I Rigsdagssamlingen 1912—13 forelagde den socialdemokratiske Gruppe Forslag til Lov om Forandring af Grundlovens Repræsentationssystem samt om Ophævelse af Rigsretten. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 2431, Folketingets Forhandlinger Sp. 65 og 1039,
jfr. 883). Forslaget gik i det væsentlige ud paa
1) Indførelse af et Etkammersystem med en Rigsdag paa omkring 132 Medlemmer,
2) Valgretsalderens (og Valgbarhedsalderens) Nedsættelse til 21 Aar og Udstrækning
af denne til Kvinder og Tyende,
3) Bestemmelse om Indførelse af Folkeafstemning over vedtagne Lovforslag paa Forlangende
af mindst 50 000 Vælgere, dog med Undtagelse for saa vidt angaar Forslag
til Finanslov og Tillægsbevillingslov, samt Lovforslag, hvis Beskaffenhed nødvendiggør øjeblikkelig Ikrafttræden,
4) Indførelse af Folkeafstemning om Grundlovsforslag, efter at saadanne er endelig
vedtaget een Gang af Rigsdagen,
5) Ophævelse af Grundlovens § 68 og 69 vedrørende Rigsretten.
