Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
34

med en Varighed af over 15 Aar, efter at være vedtaget af Forbundsforsamlingen, skal forelægges Folket til Vedtagelse eller Forkastelse, naar 30 000 stemmeberettigede eller 8 Kantoner forlanger det.
 Til Vedtagelse kræves kun simpelt Flertal.
 Til Ændringer af Forbundsforfatningen er Folkeafstemning obligatorisk, og der kræves til Ændringernes Vedtagelse kvalificeret Flertal, nemlig et Flertal baade af de i Folkeafstemningen deltagende Borgere og et Flertal af Kantonerne.
 Med Hensyn til Folkeinitiativet maa der derimod i Henhold til Forfatningsændringen af 1891, der indførte særlige Regler om partiel Revision og navnlig om Retten til Folkeinitiativ herved, sondres mellem Totalrevision og blot partiel Revision.
 Totalrevision kan foretages af Forbundsforsamlingen uden Nyvalg, naar den er enig derom, og Resultatet skal da blot bagefter til Folkeafstemning og vedtages med det foran anførte kvalificerede Flertal. Hvis derimod ikke begge Forbundsforsamlingens Afdelinger er enige om at skride til Totalrevision, eller hvis 50 000 stemmeberettigede Schweizerborgere stiller Krav om en Totalrevision, saa skal i begge Tilfælde Spørgsmaalet om, hvorvidt en Totalrevision skal finde Sted eller ikke, forelægges Folket til Afstemning. Bliver der herved Flertal for en Totalrevisions Foretagelse, da skal der afholdes nye Valg til begge Kamre — Forbundsforsamlingen skal med andre Ord opløses — og den nyvalgte Forbundsforsamling vil da have at foretage Totalrevision. Altsaa ogsaa ved Totalrevision. har Folket Initiativ, men den nærmere Udformning af Revisionen skal her altid overlades en nyvalgt Forbundsforsamling.
 Langt videregaaende er Folkets Initiativret ved blot partielle Forfatningsændringer. Ogsaa saadanne kan vel altid foretages af Forbundsforsamlingen, men dernæst har ogsan 50 000 stemmeberettigede Schweizerborgere Ret til at fremsætte Forslag til Folket om en partiel Forfatningsforandring. Dette kan ske paa to Maader: dels i Form af en almindelig Opfordring, dels i Form af et særligt udarbejdet Forslag. I det første Tilfælde skal der, hvis ikke begge Kamre samtykker i at foretage Revisionen, afholdes en Folkeafstemning om, hvorvidt de skal foretage denne Revision eller ikke. Hvor Folkeinitiativet derimod anvendes i Form af et udarbejdet Forslag, skal dette først forelægges Forbundsforsamlingen, der kan tiltræde det eller foreslaa dets Forkastelse og eventuelt foreslaa et andet Forslags Vedtagelse i Stedet, men i alle Tilfælde skal det af de 50 000 Vælgere forelagte Forslag enten alene eller sammen med Forbundsforsamlingens Modforslag bagefter ud til Folkeafstemning paa den for Forfatningsændringer foreskrevne Maade. Her kan altsaa Folket (og Kantonerne) vedtage — partielle — Forfatningsændringer helt imod Forbundsforsamlingens Ønske og Vilje.
 I nogle enkelte af de allermindste Kantoner er det gamle umiddelbare Folkestyre bevaret, uden nogen repræsentativ Forsamling.
 I de større Kantoner er repræsentative, lovgivende Forsamlinger indført, hvorhos Folkeafstemning og Folkeinitiativ er indført, ikke blot ved Forfatningsændringer, men saa godt som altid ogsaa ved almindelige Love og vigtigere Beslutninger, snart i Form af fakultativt, snart i Form af obligatorisk Referendum.

 2. Enkeltstaterne i U. S. A. I Modsætning til, hvad der gælder Unionsforfatningen, er Folkeafstemning ved Forfatningsforandringer indført i alle Enkeltstaternes Forfatninger.
 Ogsaa her gælder en forskellige Behandlingsmaade af henholdsvis Forslag til Totalrevision og Forslag til partiel Revision af Forfatningen, idet Forfatningsforslaget i Tilfælde af Totalrevision skal udarbejdes af en for dette Formaal særlig valgt forfatningsgivende Forsamling (convention), medens Formuleringen af Forslag til enkelte Forfatningsændringer overlades til den almindelige lovgivende Forsamling.