Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
56
§ 62.

Til Den forenede Rigsdag indgives Andragender, som vedrører de Sager, der i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den forenede Rigsdag; dette maa kun ske gennem en Rigsdagsmand.

Andragender vedrørende alle andre Sager indgives til et af Rigsdagens Ting.

Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.


§63.

Den forenede Rigsdags og Tingenes Møder er offentlige, jfr. dog § 43, Stk. 2. Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa henholdsvis Den forenede Rigsdag eller vedkommende Ting afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.


§64.

Den forenede Rigsdag og hvert af Tingene fastsætter hver for sit Vedkommende de nærmere Bestemmelser, som vedrører Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse.


64b.

Det af Den forenede Rigsdag nedsatte Finansudvalg forbliver bestaaende efter Samlingens Slutning indtil næste Samlings Aabning for i særlige Tilfælde at kunne raadspørges af Regeringen. Hvis Rigsdagen opløses, bliver Finansudvalget dog kun bestaaende indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.

Der kan ved Lov tillægges særlige Udvalg, nedsat af Den forenede Rigsdag, en tilsvarende Beføjelse.


Den nugældende Grundlovs § 65 udgaar.


§ 65. (Ny Paragraf).

Folkeafstemninger til Prøvelse af Love og Lovforslag, der er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan finde Sted under Iagttagelse af de i nærværende Paragraf og i Valgloven givne Regler.

Naar et Lovforslag er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan to Femtedele af Rigsdagens Medlemmer i et Mode i Den forenede Rigsdag, der afholdes senest 3 Søgnedage efter Vedtagelsen af Lovforslaget, ved foretagen Afstemning begære Loven eller Lovforslaget prøvet ved Folkeafstemning. Meddelelse herom tilstilles snarest Statsministeren, og Folkeafstemningen iværksættes da tidligst 8 og senest 12 Sognedage herefter.

Endvidere skal Folkeafstemning finde Sted, saafremt mindst en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer paa samme Maade og inden for samme Frist som i Stk. 2 anført fremsætter Begæring derom, og denne inden for et Tidsrum, der begynder senest 6 Sognedage efter, at Begæringen er meddelt Statsministeren, og strækker sig over højst 6 Søgnedage, faar Tilslutning fra 15 pCt. af de Vælgere, der ved det nævnte Tidsrums Udløb er opført som valgberettiget paa Valglisterne. Folkeafstemningen iværksættes tidligst 8 og senest 12 Søgnedage efter Opgørelse af Vælgernes Tilkendegivelse.

Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Loven eller Lovforslaget. Til Lovens eller Lovforslagets Bortfald kræves, at et Flertal af de i Afstemningen deltagende Vælgere, dog mindst 35 pCt. af samtlige Vælgere, har stemt herfor.

Finanslove, Tillægsbevillingslove, midlertidige Bevillingslove, Normeringslove, Lønningslove, Indfødsretslove og Love om direkte og indirekte Skatter kan ikke under