Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
59

sætte, og kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Alle offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.


§ 91.

Intet Len, Stamhus. Fideikommisgods eller andet Familiefideikommis kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende Familiefideikommisser an overgaa til fri Ejendom.


§93.

Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret.


§ 94.

Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.

Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.


Midlertidige Bestemmelser.

Dette Afsnit udgaar.


Bemærkninger til Forslaget til Ændringer i Grundloven.


Til § 7.

I den nugældende Grundlovs Bestemmelse er kun foretaget saadanne Ændringer, som skønnes nødvendige for at bringe Udtrykkene i bedre Overensstemmelse med Nutidens Sprogbrug.


Til § 8.

Henvisningen til § 65 er slettet; det bemærkes, at Reglerne om ,,Den forenede Rigsdag” i Forslaget har et andet Indhold end i den nugældende Grundlov.


Til § 14.

I denne Bestemmelse er „Folketinget“ ændret til „Den forenede Rigsdag“, idet man under Hensyn til den vigtige Stilling i Forfatningen, som Den forenede Rigsdag efter Forslaget indtager, har anset det for fornødent at tillægge denne Retten til at tiltale Ministrene for deres Embedsførelse.


Til § 15.

I denne Paragraf er kun foretaget en enkelt sproglig Ændring.