Denne Bestemmelse, der vedrører Den forenede Rigsdag i dens nuværende Skikkelse, udgaar, jfr. iøvrigt Forslagets §.30, 59 og 60.
Ved de her optagne Bestemmelser er der tilvejebragt Regler for Fremkaldelse af Folkeafstemninger angaaende Lovforslag, der foreligger endelig vedtaget af Rigsdagen eller endog underskrevet af Kongen. Der er efter Bestemmelsen to Muligheder for at faa iværksat sandan Afstemning, enten paa Begæring af et stort Mindretal i Rigsdagen (2⁄5) eller af mindst 1⁄3 af Rigsdagens Medlemmer med Tilslutning fra 15 pCt. af Vælgerne. En Række Love foreslaas undtaget fra Folkeafstemning.
Se Bemærkning til § 46. Bestemmelsen er uforandret.
Se Bemærkning til § 50. Bestemmelsen er uforandret.
Det foreslaas at bevare en Rigsret til Paadømmelse af Ministres Forseelser og andre særlige Sager, men saaledes, at Rigsdagens Medlemmer i denne fremgaar af Valg i Den forenede Rigsdag. Ved disse Valg foreslaas tillige straks valgt Stedfortrædere.
I denne Paragraf er foretaget de ved Ændringen i § 14 nødvendiggjorte Tilføjelser, hvorhos man til Afgørelse af Rigsretten foreslaar henvist Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 85.
Under Hensyn til den siden Grundloven skete Udvikling foreslaas Bestemmelsen formuleret derhen, at Retsplejen stedse skal holdes adskilt fra Forvaltningen.
Ved denne nye Bestemmelse foreslaas det, at Rigsdagen efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg skal vælge en juridisk Sekretær, som foruden a.t behandle Andragender kan orientere Rigsdagen vedrørende Spørgsmaal, der behandles af Domstolene. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade skal fastsættes ved Lov.
Det har været drøftet, om der ikke ved en Tilføjelse til denne Paragraf kunde tilvejebringes en udtrykkelig Bestemmelse i Grundloven med Hensyn til det gamle Stridsspørgsmaal om Domstolenes Prøvelsesret med Hensyn til Loves Grundlovsmæssighed.
Det har imidlertid vist sig, at der herom hersker stærkt delte Meninger, idet Repræsentanterne for Det konservative Folkeparti har udtalt sig for Provelsesretten, medens man fra Regeringspartiernes Side har fastholdt den Opfattelse, at en saadan udtrykkelig Bestemmelse maatte være i Overensstemmelse med de Synspunkter, der er fremført af den nuværende Justitsminister paa Rigsdagen i Samlingen 1925—26, Folketingets Forhandlinger Sp. 4706, jfr. ogsaa fhv. Justitsminister Zahle, sammesteds Sp. 4633 ff.
Fra Justitsministerens Side har det været forsøgt at naa til Enighed gennem en Ordning, der udelukker Prøvelsesretten, hvor Lovgivningsmagtens Opmærksomhed under
