Denne side er ikke blevet korrekturlæst
71
Nugældende Grundlov |
Grundloven ændret efter Forslaget.
|
| bedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven. Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd foruden den i § 71 fastsatte bestemmes ved Lov. |
at have dansk Indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af Kongen, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven. Om Afskedigelse, Forflyttelse og Pensionering af Tjenestemænd fastsættes Regler ved Lov, jfr. dog herved § 68. De af Kongen udnævnte Tjenestemænd kan forflyttes uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved taber i Lønningsindtægt, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse eller Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Tjenestemænd, foruden den i § 68 fastsatte, bestemmes ved Lov. |
§ 18. |
§ 18.
|
| Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke eridære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. | Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. |
§ 19. |
§ 19.
|
| Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar, og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Bette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. | Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 41 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. |
§ 20. |
§ 20.
|
| Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. | Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. |
§ 21. |
§ 21.
|
| Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling. | Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens nægte ordentlige Samling. |
§ 22. |
§ 22.
|
| Kongen kan opløse Folketinget. Om Opløsningen af Landstinget gælder følgende: |
Kongen kan opløse Rigsdagen. Nye Valg skal afholdes inden to Maaneder efter Opløsningen, og Rigsdagen skal træde sam- |
