Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
85
Nugældende Grundlov
Grundloven ændret efter Forslaget.
§ 60.
 Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov; ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages

eller nogen Staten tilhørende Domæne af hændes uden ifølge Lov.

§ 61.
 Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
 Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fast sættes Regler ved Lov.
VI.
VI.
§ 66.
§ 62.
 Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. — Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
 Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende
 Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
 Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Den forenede Rigsdag efter hvert Rigsdagsvalg blandt dens egne Medlemmer valgte Dommere. For hver af de valgte vælges der straks en Stedfortræder. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de efter Forholdstallet sidst valgte Medlemmer af Rigsdagen. Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
 Foretages nyt Valg til Rigsdagen, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Rigsdagen valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.
  Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
§ 67.
§ 63.
 Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.
 For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Stäten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.
 Rigsretten paakender de af Kongen eller Den forenede Rigsdag mod Ministrene anlagte Sager samt Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 82.
 For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Den forenede Rigsdag giver sit Samtykke dertil.