Side:Beviis for at Fruentimmerne ikke ere rigtige Mennesker.djvu/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

29

Ægtestanden er at ligne ved sex geistlige Ordener. Først kommer

Benediktinerordenen,

i hvilken det strømmer over af Ømhed og Velsignelse. Alt er lutter Rosenrødt og Himmelblaat. Himlen er flyttet ned paa Jorden, og den nye Adam og Eva glæde sig ved Havens herlige Frugter; men Tiden løber, og Hvedebrødsdagene med. Bryllupsgjæsterne indfinde sig sjeldnere, Musikanterne gaae til den næste Døk, og Parret træder ind i

Dominikaner-

eller Prædikerordenen. Gnavenhed og Utaalmodighed begynder at indfinde sig, naar Manden begynder at præke sin Moral og Konen paa Opfordring af Moderen eller en god Veninde begynder at holde de bekjendte Gardinprædikener, saa at begge i Veltalenhedens Hede reent glemme Velsignelsen. Og kommer der nu Børn og med dem Præst og Klokker, Jordemoder og Amme, saa flygte Ægtefolkene ind i

Barfødderordenen,

hvor Klager og Beklagelser er det daglige Brød, og Skrædder- og Skomagerregninger skifte med halvhøie Ønsker om at kunne gjøre visse Ting uskete. Før kyssede man dog idetmindste hinanden efter Bordet for at overholde Etiketten; men naar en Mand har spiist Vælling eller Øllebrød til Middag, er han ikke