Side:Billedbog uden Billeder.djvu/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

34

Genie, saa kan han vel nok holde den skarpe Lud ud! der er Nok, som privat rose ham! lad os bare ikke gjøre ham gal!””

„„Umiskjendeligt Talent!”” skrev Redacteuren, „„de sædvanlige Skjødesløsheder; at han ogsaa kan skrive uheldige Vers, seer man Pagina fem og tyve, hvor der findes to Hiater. Studium af de Gamle anbefales o. s. v.”” — „Jeg gik bort, ” sagde Maanen, „tittede gjennem Vinduet ind i Tantens Huus , der sad den hædrede Digter, den tamme, hyldet af alle de indbudne Gjæster, og var lykkelig.”

„Jeg søgte den anden Digter, den vilde; han var ogsaa i stort Selskab hos en Beskytter, hvor man talte om den anden Digters Bog — „„jeg skal ogsaa læse Deres!”” sagde Mæcenas, „„men ærlig talt, De veed, jeg aldrig siger Dem uden hvad jeg mener, jeg venter ikke stort af den. De er mig for vild! for phantastisk — men jeg erkjender det, som Menneske er De høist respektabel!”” En Ung Pige sad i en Krog og læste i en Bog:

— I Dyndet skal Snillets Glorie,
Men Hverdags Donten mod Sky —!
„Det er en gammel Historie,
Dog bliver den altid ny!” —