Side:Breve fra Ensomheden.djvu/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


22 JUNI.

Kære Veninde! Jeg puster min Diogeneslygte ud; thi Himlen har været mig naadig — jeg har truffet et Menneske!

Min Værdsættelse af Begrebet homo sapiens kender De: jeg sætter i og for sig ingen Pris paa Arten som Art. Ligesom jeg hader Skovlandskabet uden Perspektiv, saaledes vækker den retlinjede Normal, skabt i Guds Billede, min letfødte Ringeagt. Kun det individuelle Menneske, der har noget af det skabende Kaos i sig, aftvinger mig Beundring og Ærbødighed.

Med disse faa Ord tillader jeg mig at forestille Dem for Dr. Frank, Villaejeren fra forleden. Forhaabentlig vil han optage Deres Interesse og derved gøre Bod for mit Brevs noget for filosofiske Indledning, hvilken