— 29 —
Klitterne i Maaneskin. Indhyllet i min kolde Menneskeforagt og min lune Plaid vilde jeg lægge mig i Strandsandet og betragte Stjernehimlen. Ak, ogsaa jeg er et modtageligt Gemyt!
Desværre blev det Graavejr og Himlen skyet. Men ikke desto mindre forlod jeg Klokken elleve Kroen og begav mig paa Vej.
Det var en af disse lummervarme Sommeraftener, som bringer alle Blomster til at dufte. Smaahavernes Liljer fyldte Luften med en bedøvende Røgelse. Det gjorde godt at komme ud over Lyngen, hvor Luften friskede til.
Kirken og Kirkegaarden ligger mellem By og Hav; Vejen snor sig tæt forbi. Kirken er et gammelt Sømærke og ligger ensomt for at kunne ses baade fra Fjorden og Kattegat. Kirkegaarden er lille, overfyldt med Gravstene, Hængepil, Hængeask, Buksbom, men ogsaa med farvede og duftende Blomster iblandt.
Derhen kom jeg i den lummerhede Aften. De mange Blomsters Aande strøg sød og berusende hen over mig. Overvældet og
