— 67 —
og festlig Skønhed traadte ind. Hun lignede Faderen, havde hans ranke Holdning og blaa Øjne; en sort Haarpisk hang frit ned og tittede frem med en rød Sløjfe bag den fint rundede Hofte. Der var en vis elegisk Ynde over hele hendes Skikkelse; hendes sværmeriske Øjne, der syntes at se højt over én, forstærkede kun dette Indtryk. Hun var klædt i en gulgraa Lærredskjole, der sluttede tæt over det runde, smukt hvælvede Bryst.
Dr. Frank presenterede: »Min Datter — en Fremmed, der meget gerne ønsker at hilse paa Dig. Om nogle Dage vil han komme ned til os igen, og I kan da spasere nogle Ture sammen. En ung Kvinde og en ung Mand kan have meget at lære hinanden. Det skulde glæde mig, kære Margrete, om Du kunde faa noget Udbytte heraf.«
Frk. Margrete kom nu hen og trykkede min Haand, spurgte, hvorfra jeg var kommen og hvorlænge jeg blev her i denne Egn, som hun holdt saa meget af og som hun ønskede, at alle vilde synes om.
»Jeg kender ingen andre Steder,« sagde hun, »og bryder mig heller ikke om at se
