— 77 —
hans Hattepul, rejser han sig forundret og plukker dem i Henrykkelse.
Ja, der er næsten kommen et Æventyrs Glans over min Tilværelse. Enhver Thevandsskruppel er forsvunden. Den ganske Jord er jo saa veldækket et Bord — hvorfor saa ikke tage for sig af Retterne. Og forøvrigt — er det ikke ligefrem en hellig Pligt, Dr. Frank har paanødet mig, og bør jeg ikke være stolt over, at hans Valg traf mig? Bør jeg ikke betragte det som et hæderfuldt Hverv at blive Fader til hans Datters Barn? Sig mig, kære Veninde, kunde De ikke tænke Dem et menneskeligt Samfund, hvor Fædrene netop satte en Ære i at skænke deres Døttre til de mest udmærkede unge Mænd med Forlangende om at skaffe disse Døttre Børn? Og vilde et saadant Forhold ikke være af største, jeg kunde gerne sige moralske Betydning for Staten og den ny Generation? Jeg er langtfra utilbøjelig til at tro det.
Desuden er dette jo Erotik af en ganske særegen Art, hvad der vil have stor Betydning for min Udvikling. Jeg
