91
i Rigsdagen, men i Øvrigt ere deres statsretlige Forhold nu ordnede ved Koloniallov 27. Nov. 1863[1]), der i Henhold til Lov 19. Febr. 1864 er traadt i Kraft d. 1. April 1865. Herefter er der oprettet tvende Kolonialraad, bestaaende af kongevalgte og folkevalgte Medlemmer, det ene for St. Croix, det andet for St. Thomas og St. Jan, s. Koloniallov 27. Nov. 1863 § 13, jfr. § 10. Begge disse Kolonialraad deltage saavel i Lovgivningsmyndigheden, som i Bestyrelsen af den paagjældende Kommunes oekonomiske Anliggender, s. Koloniallov 1863 § 13. Hvad den lovgivende Myndighed angaaer, skjelnes der mellem de Anliggender, der udelukkende, vedrøre Forhold indenfor Øernes Grændser, derunder indbefattet deres Havne og Søterritorium, og de øvrige Kolonierne vedkommende Anliggender, en Adskillelse, der vel har sin Oprindelse fra den tidligere Sondring mellem Monarkiets Fællesanliggender og Kongeriget Danmarks særlige Anliggender, s. Grlbest. 29. Aug. 1855 § 2, men som dog ikke er bortfalden med denne. I den første Klasse af Anliggender er den lovgivende Myndighed vel hos Kongerigets Lovgivningsmagt, men med et Par enkelte Undtagelser, s. Koloniallov 1863 §§ 57 og 85, udøves den i Almindelighed af Kongen og vedkommende Kolonialraad gjennem Anordninger. Dog kunne Kongen og Rigsdagen i Forening, naar de finde Anledning dertil, ogsaa paa sædvanlig Maade udgive en Lov om saadanne Anliggender, og Forslaget skal da, naar ikke særegne Grunde nødvendiggjøre en Undtagelse, forelægges vedkommende Kolonialraad til Betænkning, s. Koloniallov 1863 § 1, jfr. Grl. 28. Juli 1866 § 2. I de øvrige Kolonierne vedrørende Anliggender, der tidligere hørte under Rigsraadets Lovgivningsmyndighed, er den lovgivende Magt nu hos Kongen og Rigsdagen i Forening, uden at nogen Delegation af samme finder Sted, og der tilkommer kun vedkommende Kolonialraad Ret til, naar ikke særegne Grunde nødvendiggjøre en Undtagelse, at erholde Leilighed til at udtale sig,
- ↑ S. tidligere Lov 26. Marts 1852, Grlbest. 29. Aug. 1855 § 2.
