XIV
havn, og fra den Tid af boede Holck sammen med hende, hvorved han fik et hyggeligere og behageligere Hjem og tilsyneladende begyndte at være mere tilfreds. Efter Fuldendelsen af et usædvanligt langvarigt og anstrængende Examensarbeide, tiltraadte Holck i de sidste Dage af Juni 1868 en Udenlandsreise alene i den Hensigt at adsprede sig. For at gjenopfriske gamle Minder besøgte han ogsaa München, hvor han gjensaae en Familie, i hvis Kreds han for en halv Snees Aar siden havde været en jævnlig Gjæst, og forlovede sig med den yngste af Døttrene Frk. Louise Therese Schmitt. Holck ønskede at hjemføre hende som sin Hustru og holdt derfor allerede den 10. Aug. Bryllup med hende. Samme Dag forlod han München og tiltraadte Hjemreisen over Prag, men allerede den 14. Aug. blev han i Dresden, hvor han Dagen forud var ankommet, aldeles pludseligt, uden foregaaende Ildebefindende, bortrevet af Døden.
Skjøndt Holck kun var 34 Aar gammel og saaledes maatte kaldes en ung Docent, var hans Død et føleligt Tab for Universitetet. Han hørte til de Universitetslærere, som heelt gaae op i deres Kald og offre det deres Kræfter uden Forbehold eller Undtagelse, og han var i høi Grad i Besiddelse af den uvurdeelige Egenskab ikke at trættes ved fornyet Undersøgelse og gjentagne Overveielser, ikke at kjedes ved den møisommelige og tørre Gjennempløining af Enkelthederne. Man kunde derfor vente, at han, hvis et længere Liv var bleven ham forbudt, vilde have gjennemarbeidet sit Fag fuldstændigere end de fleste andre Universitetslærere under lige Forhold. Ingen Green af Literaturen, som stod i Forbindelse dermed, vilde have undgaaet hans grundige Studium, og alle Enkeltheder vilde være
