235
strativ Natur, ere endelig unddragne fra den almindelige, udøvende Magts Omraade og henlagte under Statsborgernes egen Raadighed, saa at den almindelige Statsmagt ind skrænkes til et Tilsyn. Hertil henhøre navnlig de kom munale Anliggender, s. Grl. § 91. Ligeledes ledes Rigsdagsvalgene fornemmelig af Kommunalbestyrelserne, dog under Regeringens Tilsyn og Medvirkning, s. Valglov 12. Juli 1867 §§ 8, 23 fif., 52, 56, 57, 59, 66, jfr. §§ 79, 90, og under Forbehold af det paagjældende Things Ret til at afgjøre Valgets Gyldighed, s. Grl. § 54. Undertiden kan Fuldbyrdelsen af en Lov indskrænke sig til, at Regeringen træffer en vis Foranstaltning, medens det overlades til de paagjældende Private selv, om de ville benytte den eller ikke, s. f. Ex. Afløsningsloven 4. Juli 1850.
Som en Lov, der henhører under den udøvende Magts egentlige Fuldbyrdelse, maa først og fremmes nævnes den aarlige Finantslov, s. Grl. §§ 48, 49. Fuldbyrdelsen af denne Lov har imidlertid en særegen Karakter, navnlig med Hensyn til de paa Finantslovens Udgiftsside bevilgede Beløb, idet Bevilgelsen af disse hyppig ikke medfører nogen Forpligtelse, men kun en Berettigelse for Regeringen til at afholde de paagjældende Udgifter, medens paa den anden Side de bevilgede Beløb i Almindelighed ikke bør overskrides og ei heller uden Fornødenhed fuldstændig anvendes[1]). Ligeledes henhøre under den udøvende Magts Fuldbyrdelse de i Grl. § 47 nævnte Love om Paalæggelse eller Forandring af Skatter, Udskrivning af Mandskab, Optagelse af Statslaan og Afhændelse af Domainer. Adskillige af disse Love ville dog i Almindelighed kun meddele Regeringen en Bemyndigelse til at foretage Noget, hvis dette efter Omstændighederne skulde findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, og kræve saaledes ikke nødvendigvis en Fuldbyrdelse af Loven, s. saaledes Lov 9. Marts 1850 om et nyt
- ↑ Dette vil blive nærmere udviklet nedenfor i Læren om Finantsloven.
