260
offentlige Stiftelser betragtes som virkelige Statsembedsmænd, naar Stiftelserne virke for de egentlige Statsformaal, i hvilken Henseende det vil tjene til Veiledning, om Stiftelsens Indtægter og Udgifter bestemmes ved Finantsloven, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1.
c.Hofembedsmænd have i visse Henseender Lighed med egentlige Embedsmænd, saasom med Hensyn til Beskikkelsen, idet de udnævnes af Kongen, med Hensyn til Betingelserne, idet der udfordres Indfødsret, s. Fdn. 15. Jan. 1776 §§ 1, 8, med Hensyn til Adgang til Pension, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 2, men i Øvrigt maae deres Forhold nærmest opfattes som et Kontraktsforhold.
d.Særlig Tvivl opstaaer med Hensyn til forskjellige Personer, hvis Hovedvirksomhed bestaaer i at drive et borgerligt Erhverv, men som tillige i forskjellige Retninger behandles efter lignende Regler, som Embedsmænd, saasom Sagførere, Landinspekteurer, Læger, Mæglere, mfl. Det kan saaledes bemærkes, at de Paagjældende maae have underkastet sig en vis Examen, at der meddeles dem kongelig Bestalling eller Konfirmation, s. Fdn. 22. Dec. 1808 § 1, Pl. 4. Sept. 1810, 21. Marts 1812, s. dog med Hensyn til Læger Fundats 7. Mai 1788 IV § 22, Reskr. 28. Aug. 1818, Pl. 30. Jan. 1838[1]), at der i Reglen er tillagt dem offentlig Troværdighed, s. Fdn. 15. Dec. 1820 § 2, Stempellov 19. Febr. 1861 § 12, Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 13, og at der paahviler dem Forpligtelse til at udføre visse Forretninger for det Offentlige, saasom Udførelsen af kriminelle og beneficerede Sager[2]), Foretagelsen af Obduktioner, osv., i hvilket Fald de om de egentlige Embedsmænd gjældende Regler tildels maae blive anvendelige paa dem. Uagtet de paagjældende Personer efter det Anførte i forskjellige Retninger blive at behandle efter samme eller lignende Regler som de egentlige Embedsmænd, maa dog uden Tvivl den
