287
dertil medgaaende Udgifter maa Kongen afholde af sin Civilliste, medmindre han maatte kunne formaae Rigsdagen til at bevilge et Beløb dertil af Statskassen.
3.Kongen fører fremdeles den vedtagne Titel, som nu er: Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, hvorhos der til Kongens Navn føies et Tal, som tilkjendegiver, hvor mange Konger af samme Navn der have regeret, I denne Titel er ingen Forandring foregaaet ved Hertugdømmernes Afstaaelse. I Øvrigt bruges den fuldstændige Titel kun i de Aktstykker, som forsynes med det store, kongelige Segl, men anvendes som oftest ikke i mindre formelige Haand- og Kabinetsskrivelser.
4.Endvidere fører Kongen det kongelige, danske Vaaben, s. Konvention 1. Sept, 1819, Cirk. 20. Nov. s. A. Ligesom der imidlertid til mindre Sigiller ikke altid bruges det hele, kongelige Vaaben, men kun en Del deraf, navnlig det egentlige danske Vaaben, saaledes anbringes ogsaa ofte i Stedet for Vaabenet ikkun det kongelige Navnechiffer med en Krone over, s. Pl. 25. Jan. 1848, Bkg. 17. Nov. 1863.
5.Som andre særegne Ærerettigheder kunne nævnes de Æresbevisninger, som Militairetaterne skulle vise Kongen, s. Regl. 10. Dec. 1819, 27. April 1843, den offentlige Kirkebøn efter Prædiken for Kongen og hans Hus, s. Cirk. 19. Nov. 1863, i D. T. S. 961, og de offentlige Sørgebevisninger, som finde Sted ved Kongens Dødsfald, s. Bkg. 16 og 19. Nov. 1863.
§ 67.Fortsættelse.
1.I Forbindelse med Kongens særegne Ærerettigheder staaer det fremdeles, at han er omgiven af en særegen Hofstat. Ved denne kan man især skjelne mellem de overordnede Hofembedsmænd, der foruden visse Ærestjenester om Kongens Person have Bestyrelsen af Hofvæsenets forskjellige Grene, blandt hvilke Embedsmænd Overhofmarschallen, der i Almindelighed har den hele Overbestyrelse, er den vigtigste, de Hofembedsmænd, der fornemmelig kun
