290
Derimod kunde slige Bestemmelser allerede tidligere ikke antages at henhøre under Lovgivningsmagten, i hvilken Henseende kan bemærkes, at Pl. 22. Febr. 1841 ikke har været forelagt Provindsialstænderne; og endnu mindre kan Lovgivningsmagtens Deltagelse i deres Fastsættelse ansees nødvendig nu, efterat enhver i Lovgivningen til Adel, Titel eller Rang knyttet Forret er afskaffet ved Grl. 1849 § 97 og Grl. 1866 §92, s. Landsthingstidende 2. Session 3406—8.
3.Endelig bliver der Spørgsmaal om Kongens Stilling som Ordensherre for de danske Ridderordener. Efter almindelig, statsretlig Praxis, der ogsaa følges hos os, er den regerende Fyrste berettiget til at indstifte Ridderordener med særegne, ydre Dekorationer, for de deri optagne Medlemmer; og ligesom Ingen, der ikke er optagen i Ordenen, er berettiget til at bære en saadan Dekoration, saaledes ansees Undersaatterne heller ikke for berettigede til at modtage og bære nogen Orden, som meddeles dem af en fremmed Fyrste, uden Tilladelse af deres egen Landsherre. Af danske Ridderordener haves tvende, nemlig:
a.Elephantordenen, som er den ældste og fornemste Orden, s. Statuter 1. Dec. 1693, jfr. Fdn. 13. Marts 1683 Kap. 1 § 22 og 12. Aug. 1808 I 6.
b.Dannebrogsordenen, s. Statuter 1. Dec. 1693, Aabent Brev 28. Juni 1808, 21. Febr. 1842, Reskr. 21. Marts 1864, . i D. T. S. 383, jfr. Fdn. 12. Aug. 1808 1 8, II 1, Resol. 7. Juni 1825, 9. Mai 1835. I Forbindelse med Dannebrogsordenen staaer som et særeget Udmærkelsestegn Dannebrogens Sølvkors eller Dannebrogsmændenes Hæderstegn, s. Aabent Brev 28. Juni 1808, Adn. 28. Jan. 1809, Aabent Brev 28. Jan. 1812.
Optagelse i begge de ovennævnte Ridderordener beroer paa en speciel Resolution af Kongen, der i saa Henseende fremtræder som Ordensherre og ikke som Regent, hvorfor ministeriel Kontrasignatur ikke er nødvendig, s. Skr. 15. April 1851. Rettigheden som Medlem af en Orden kan atter fortabes ved et saadant Forhold, der i Almindelighed gjør
