292
karpt mellem de almindelige Statsindtægter, over hvilke der ikke tilkommer Kongen nogen Ret til at disponere paa egen Haand, og de ham af Staten tillagte Indtægter, over hvilke han har fri Raadighed. I Overensstemmelse hermed fastsætter Grl. § 9, s. Grl. 1849 § 16, Forfl. 1855 § 7, Grl. 1863 § 7, at Kongens Civilliste bestemmes for hans Regeringstid ved Lov, ved hvilken tillige fastsættes, hvilke Slotte og andre Statseiendele der skulle høre til Civillisten. Det er herefter den almindelige Regel, at Civillisten ved ethvert Thronskifte skal bestemmes ved en Overenskomst mellem Kongen og Rigsdagen i Form af en Lov, og at den derhos skal bestemmes for Kongens hele Regeringstid og ikke blot for et vist Aaremaal. Øiemedet med den saaledes foreskrevne Fremgangsmaade er at sikkre Kongens selvstændige og uafhængige Stilling mod det Tryk, Rigsdagen under en modsat Forudsætning kunde udøve paa ham ved Muligheden af en Nedsættelse i Civillisten. Derimod er det ikke Meningen med Grl. § 9, at Kongen skulde være udelukket fra at erholde nogen Civilliste i den Tid, hvori han ikke selv fører Regeringen, f. Ex. fordi han er Regent i fremmede Lande, er umyndig eller ikke bar aflagt den foreskrevne Ed, s. Grl. §§ 4, 7, 8, ligesom der heller Intet er til Hinder for, at Civillisten under Kongens Umyndighed kan fastsættes til et mindre Beløb end det, der samtidig fastsættes for den Tid, da han har opnaaet Myndighedsalderen; men alle disse Spørgsmaal blive efter Tilfældets nærmere Beskaffenhed at afgjøre ved Loven om Civillisten. Bestemmelsen i Grl. § 9 er endelig ikke til Hinder for, at den ved Lov trufne Afgjørelse med Hensyn til Civillisten senere forandres ved Lov, og Forslag til en saadan Forandring kan, ligesom med Hensyn til andre Love. fremkomme saa vel fra Rigsdagen s. Grl. § 44, som fra Kongen, s. Grl. § 23. Ved foreløbig Lov bør Civillisten ikke lettelig fastsættes eller forandres; og i alt Fald kan den Omstændighed, at en saadan foreløbig Lov er udstedt, neppe antages at give de ved samme fastsatte Udgifter en større
