Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IX

d. 26 Sept. 1861 ægtede Christiane Frederikke Andresen, en Datter af Proprietair Andresen til Ørnfeldt i Fyen, med hvem han levede i et lykkeligt Samliv i nogle faa Aar, indtil hun allerede d. 23 Novbr. 1864 berøvedes ham ved Døden, kort efter at hun d. 15 s. M. havde født ham en Datter, hans eneste efterladte Barn Christiane Frederikke Adelaide.

Ved Etatsraad F. C. Bornemanns uventede pludselige Død midt i hans Manddomskraft d. 6 Oct. 1861 blev det en paatrængende Nødvendighed for det juridiske Facultet som ved dette Dødsfald var bleven nedbragt til tre (Gram, Aagesen, Nellemann), at supplere sig, og navnlig troede man, for nogenlunde at bøde paa det lidte Tab, at maatte, saavidt muligt, opnaae det tidligere sædvanlige Antal af fem ordentlige Medlemmer. Efter de daværende Forhold var der kun to yngre Videnskabsmænd, paa hvem man kunde tænke, og af disse var Holck den ene. Saaledes rettedes der da igjen, men dennegang mere bestemt og indtrængende end tilforn, en Opfordring til ham om at indtræde i Facultetet, og dette saameget mere, som det var at forudsee, at dersom denne Leilighed gik forbi, vilde der neppe være nogen Udsigt til senere at bringe ham ind paa den reent videnskabelige Bane. Ifølge den ham eiendommelige skrupuleuse Samvittighedsfuldhed og Hang til at nære Betænkeligheder med Hensyn til sine egne Evner og Kræfter vaklede Holck noget, og der behøvedes endeel Overtalelse af hans Venner for at formaae ham til at følge Opfordringen. Særlig stræbte hans Fader at bevæge ham dertil, idet han ifølge sit nøie Kjendskab til Sønnen med Føie fremhævede, at denne netop egnede sig for en videnskabelig Virksomhed, i hvilken Tilbøielighed til idelig fra