170
2. Skolens Hovedbestemmelse var efter Fdn. 7. Nov. 1809 § 1 at forberede til Universitetet, s. dog Fdn. §§ 1, 60, 68, hvorfor der lagdes en overveiende Vægt paa de klassiske Videnskaber, s. Fdn. § 5, jfr. ogsaa Forskriften i Fdn. § 76 om, at ikke studerende Disciple ikke maatte nyde Skolebeneficier. Skjøndt Forberedelsen til Universitetet endnu er Skolens Hovedformaal, fremtræder det dog ikke med den overveiende Styrke, som tidligere, og selv hvor en særskilt Realundervisning ikke er indrettet, spille de reale Videnskaber en langt større Rolle end før, s. Resol. 9. Febr. 1844, Pl. 25. Juli 1845, Bkg. 13. Mai 1850, 8. Nov. 1858, 30. Nov. 1864, og med Hensyn til Bestemmelsen i Fdn. 1809 § 76, Resol. 18. Okt. 1848.
3. Skolen bestyres af en Rektor, under hvis Tilsyn Undervisningen ledes af Overlærere og Adjunkter, s. Fdn. 1809 §§ 17, 18. Om Betingelserne for Lærernes Ansættelse, s. Adn. 2. Febr. 1849 § 15, Lov 28. Marts 1855 § 2; om deres Lønningsforhold, s. Lov 28. Marts 1855, 12. Jan. 1858 § 16 (prov. Lov 5. Mai 1865, Lov 16. Febr. 1866, Lovs. S. 219).
4. Den lærde Skole er en ren Statsanstalt, som ikke staaer i noget Forhold til Kommunen og kun i en fjernere Forbindelse med Kirken. Bestyrelsen tilkommer Skoleforstanderskabet, bestaaende af et Magistratsmedlem, Byens første Sognepræst og Rektor, s. Fdn. 1809 § 113, Resol. 24. Juni 1849. Tilsynet føres af Skoleephoratet, bestaaende af Stiftamtmanden og Biskoppen, s. Fdn. 1809 § 7, og den øverste Ledelse tilkommer Kultusministeriet, der gjennem en særegen Undervisningsinspekteur fører en stadig Kontrol, s. Fdn. 1809 § 6, Resol. 22. Juli 1848.
Udgifterne bestrides af Skolernes Indtægter, der dels ere tillagte samme af Staten, navnlig bestaaende i kirkeligt, ved Reformationen inddraget Gods, dels ere skjænkede af Private, s. Fdn. 1809 §§ 109—10. Den til det lærde Skolevæsen i Almindelighed henlagte Formue udgjør det almindelige Skolefond, s. Fdn. 1809 § 111. Underbalancen er i de senere Aar dækket af Skolefondets Kapitalformue, s. de
