184
s. Pl. 18. Marts 1796, senere ved at der tillagdes Tiende yderne Ret til at fordre tvungen Afløsning, hvorimod en saadan Ret kun undtagelsesvis skulde tilkomme Tiende tagerne, s. Fdn.8. Jan. 1810 III, hvorefter Afløsningen skulde skee ved de af Kongen udnævnte Tiendekommissioner under Rekurs til en ligeledes kongevalgt Overtiendekommission, og endelig ved Forskrifterne om, at al Korntiende i Kjærven inden en vis Frist skulde være bestemt til faste aarlige Afgifter, og at efter denne Frists Udløb ingen Korntiende kunde fordres ydet i Kjærven, s. Lov 14.Apr. 1852, 12. Dec. 1860, hvorhos Tiendepligt for Fremtiden ikke skulde kunne indtræde, s. Lov 14. Apr. 1852 § 22, jfr. ogsaa Lov 19. Febr. 1861.
b) Jagtretten, der i Almindelighed tilkommer Grund eierne, kan, hvor dette ikke er Tilfældet, fordres indløst mod en aarlig Afgift, der fastsættes af særegne Afløsnings kommissioner, s. Fdn.20. Mai 1840, Lov 25. Marts 1851 §§ 1, 5, 9—11. Ligeledes er der draget Omsorg for, at Jagtretten saavidt muligt forenes med Brugsretten over Eiendommen, s. Lov 1851 § 7, Lov 30. Jan. 1861 § 2. Endelig er den visse privilegerede Eiendomme samt Kongen forbeholdte Jagtret paa Fællig ophævet til Fordel for vedkommende Kommuner, s. Lov 20. Juni 1850 § 13, 25. Marts 1851 §§ 2—4.
c) Hoveriet, der ikke blot ydedes af Fæstebønder, men ogsaa af Selveierbønder, s. 3. 12. 4, var dels i sig selv, dels paa Grund af sin Ubestemthed og det Omfang, hvori det fordredes, meget trykkende for Bonden og skadeligt for Jordens Drift. Lovgivningen søgte derfor først at faae alt ubestemt Naturalhoveri forandret til bestemt, dels gjennem mindelige Foreninger, s. Pl. 24. Juni, 23. Dec. 1791, dels gjennem Kjendelse af særegne Hoverikommissairer, s. Pl. 5. Juni 1795, hvorhos Retsforholdet med Hensyn til Hoveriet blev nærmere bestemt ved Fdn. 25. Marts 1791, 6. Dec. 1799. Det fastsattes navnlig som almindelig Regel, at intet ubestemt Hoveri for Fremtiden maatte indføres eller forrettes,
