26
(S.36). Derimoder Sognefogdens tidligere Fritagelse for Værnepligt og visse offentlige Byrder bortfalden ved Lov 12. Febr. 1849, 4. Marts 1857, 2. Marts 1861 (6. Marts 1869). De tidligere Bud- og Hjælpefogder ere ligeledes bortfaldne, s. Lov 4. Marts 1857. Med Hensyn til Brandpolitiet under støttes Herredsfogden af Brandfogderne, der beskikkes af Amtmanden efter Forslag fra Sogneforstanderskabet, s. Lov 2. Marts 1861 § 46 (S. 249).
§ 11. Underøvrigheden i Kjøbstæderne.
Kjøbstædernes Bestyrelse bestod efter Loven af et i de forskjellige Kjøbstæder forskjelligt Antal Borgemestre og Raadmænd. Disse udvalgtes blandt Byens bedste Borgere af Kongen, aflagde Ed til ham og afskedigedes atter af ham. I de mindre Kjøbstæder traadte en enkelt Byfoged i Stedet for Borgemester og Raad, s. 3. 4. 1, 2, Priv. forden borgerlige Stand 24. Juni 1661 § 1, Fdn. 28. Jan. 1682 §§ 2, 3.
Den nævnte Øvrigheds Stilling svarede omtrent til Amtmandens paa Landet, med hvem den hyppigt sammenstilles, s. Priv. 24. Juni 1661 § 3 »at kongelige Befalinger til Kjøbstæderne skulle expederes immediate til Borgemester og Raad og ikke til Ombudsmanden«, jfr. 3. 4. 13, 3. 4, smh. med 3. 1, 3. 1. 5, 4. 4. 2, Fdn. 7. Febr. 1738 § 4, mfl. At Stiftsbefalingsmanden udøvede et vist Tilsyn med Borgemester og Raad, s. 3. 1. 3, 3. 4. 3, 4, strider ikke herimod, da de førte et lignende Tilsyn med Amtmændene.
Hvad Øvrighedens Forretningsomraade angaaer, udstrakte dette sig til alle Byen vedkommende saavel statslige, som kommunale Anliggender.
Den nævnte Ordning er saavel med Hensyn til Øvrighedens Sammensætning, som med Hensyn til dens Stilling og Forretningsomraade, undergaaet væsentlige Forandringer.
Hvad Sammensætningen angaaer, bestaaer Øvrigheden, der nu benævnes Magistraten, af en Borgemester alene eller i Forbindelse med en eller to kongevalgte Raadmænd (nu Lov 26. Mai 1868 § 3), der maae betragtes som egentlige
