54
Reglen med Udgifternes Ophør og kan nedsættes, naar Udgifterne nedsættes, og kun af et rent Billighedshensyn har man undertiden i Tilfælde, hvor Embedsmanden havde en virkelig Indtægt af det anslaaede Beløb, ved en Omordning ladet ham beholde det Overskydende som personligt Tillæg, s. f. Ex. Lov 25. Febr. 1851 § 6 (S. 62). Nedsættes Beløbet under det til Udgifternes Dækning fornødne Beløb, maa Forholdet betragtes paa lignende Maade, som naar en Nedsættelse i Gagen finder Sted, jfr. nedenfor. Paa den anden Side taler Billighed for en Forhøielse af Beløbet, naar dette viser sig i væsentlig Grad utilstrækkeligt til Udgifternes Dækning, s. Lov 8. Apr. og 27. Mai 1856.
2. Embedsmandens Ret til Vederlag for sit Arbeide, hvilken Ret dog kun tilkommer ham, forsaavidt den ved Ansættelsen udtrykkeligt eller stiltiende er tilsagt ham, jfr. herved Dom i J. U. 1866 S. 444 [Lov 11. Mai 1866 §§ 3, 4 (Lov saml. S. 329)]. Embedsmændenes Gageringsforhold have siden Grundloven 1849 været Gjenstand for Ordning ved en Mængde nyere Love, som for en stor Del have etableret nye Principer i saa Henseende. Embedsmændenes Løn kan tillægges dem paa en dobbelt Maade, nemlig dels ved fast Pengegage, dels ved uvisse Indtægter eller Natural ydelser.
a) Fast Pengegage, der udbetales maanedlig og forud ved hver Maaneds Begyndelse, uden at Dødsfald eller Afgang i Maanedens Løb bevirker nogen Tilbagebetaling, s. Lov 30. Juni 1850 §§ 1, 2. Det er i Øvrigt kun temmelig uegentligt, at Gagen kan siges at blive betalt forud, idet den ikke tilkommer Embedsmanden fra Udnævnelsesdagen, men først fra den lste i den derefter faldende Maaned, s. Lov 1850 § 3. Den nyere Lovgivning stræber efter at sætte faste Gager i Stedet for den tidligere hyppige Lønning med uvisse Indtægter. En saadan Ordning er gavnlig, dels for Embedsmændene, som derved opnaae en mere sikkret Stilling, dels for Staten, som faaer en bedre Oversigt over sine Udgifter til Administrationen og bedre kan fastsætte
