i Kamp med den Tyr, som Du havde viet dit Hjertes Dame. Dit Mod straaler som Sol mod den usle Pjalts Fejghed, der et Øjeblik syntes at skulle vildlede det brave spanske Folks sunde Sands.
Lev vel, Bombatini! Tak for alt, hvad Du gav os! Dit Minde skal evig blive bevaret frisk, og dit Navn blive indskrevet mellem de største i Torospladsens Heltehistorie.
Fred med din Sjæl!
Paany bøjede alle Knæ, og en Mumlen af Bønner steg i Vejret som et fjernt brusende Hav, hvis Bølgeslag stiger og falder.
Men blandt den tætte Mængde, der tavs havde samlet sig udenfor, slog et Ord ned som en Gnist og tændte fra Mund til Mund:
— Bombatini er dræbt! Bombatini er død! Spaniens første Matador er ikke mere!
Og Folk blev staaende stille og tavse. Mange blottede Hovedet, og mange slog Korsets Tegn for sig, medens de bad en Bøn for den hedengangnes Sjæl. Thi Nationen havde mistet en af sine Ypperste!
