Kvinder og Mænd fra San Sebastian, der er kommet saa talrigt til min første Corrida, til Spaniens skønne Land og til det stolte spanske Mod, der gør os til Nationernes Adelsfolk.
Et vældigt Bifald hilste denne brindo, medens Espartero rakte Matadora den lange Stødkaarde — estoque — samt Muletaen: et lille Stykke rødt Tøj, der laa over en kort Stav.
Matadora holdt baade Klingen og Stokken i samme Haand, medens en af Banderilloerne rakte hende Hatten, som hun tog i den anden Haand, og idet hun med Kraft slyngede den ind over Publikum, udbrød hun:
— For Eder, mine Venner, vover jeg mit Liv!
Et Øjeblik blev der et formeligt Slagsmaal om Hatten, indtil der endelig var en lykkelig Ejer, der beholdt den og svingede den triumferende i Luften.
Esparto gav Capa-Folkene et Vink. Med fuldendt Taktik fik de — ved snart at lade Tyren løbe efter det ene Klæde, snart efter det andet — Dyret midt ud paa Arenaen udfor Præsidentens Loge, saa at de havde Solen i Øjnene, medenes Matadora kunde staa med Ryggen mod Lyset.
Under aandeløs Stilhed i Publikum nærmede hun sig og holdt den lille Stok med det røde Klæde lige for Dyrets Øjne. Tyren stod nu omtrent stille og tog kun af og til et Skridt frem eller til Siden. Nu var den i Stilling: Hovedet ikke for dybt sænket og alle fire Ben staaende i Kva-
