og at jeg altid har den i Hovedet. Jeg har virkelig kun ofret den en ganske flygtig Interesse, medens jeg har været her, selv om jeg selvfølgelig for en Sikkerheds Skyld har spurgt mig for. Man skal jo dog holde Lykken en Bagdør aaben, som den kan komme ind ad, hvis den ikke har Lyst til at gaa ad Hovedtrappen.
— Lad dog være med alle de Undskyldninger, Menneske. Du gør mig ganske nervøs af Spænding.
— Godt. Lad mig saa gaa lige til Sagen.
Min Oldefader hed ligesom jeg Fernando Castella. Der findes endnu i vor Familie et Billede af ham, og han synes at have været en ualmindelig smuk Mand, der nok kunde gøre Indtryk paa Damerne.
— Ligesom Du!
— Naa ja! Selv om jeg ikke er nogen martialsk Skønhed, saa har jeg dog alligevel et vist Kvinde- lække. Men nok om det!
Min Oldefader var født i Toledo den 4. Maj 1784. Han blev Løjtnant og fulgte med det Kontingent af spanske Tropper, som Napoleon sendte til Danmark under Kommando af Bernadotte.
Han blev sammen med en Del andre Spanioler indkvarteret paa Koldinghus, hvor Kong Christian VII af og til opholdt sig med sit Hof.
Min Oldefader forelskede sig i en lille allerkæreste Hoffrøken, der boede i Kolding, men hvis Forældre var velslaaende Købmandsfolk i København.
Under de urolige Tider blev den brave køben-
