Haabet om nogensinde mere at se det sollyse Land.
Hos Carmen er Længselen vel størst, men hun er en alt for fornuftig lille Husmoder til, at hun nogensinde oftere skulde kunne tænkt paa at anvende et saa stort Beløb som det, en Rejse til Spanien vil koste, udenfor Husholdningen.
— Nej, Niels, siger hun, vi har havt vore Solskinsdage, nu maa vi ofre alt paa at skaffe Lys og Varme i Hjemmet for Børnene.
Og det gør den lille Fru Carmen, og hun fortæller med Længselens glødende Farver saa vidunderligt om det dejlige Spanien, at alle de smaa Castellaers Hjerte hæver af Attraa efter en Gang at se Mo'ers Fædreland.
Er Niels Castella engang imellem i en lille forbigaaende Forlegenhed, véd han altid, hvor han skal henvende sig: Til Jens Thomsen!
Jens Thomsen er bleven stor Fabrikant. Naar en Kunstner — undertiden en dygtig Kunstner — forlader ham — efter at Fabrikanten har betalt ham et hundrede Kroner for en Model, som han ikke har Brug for eller givet ham et Forskud, hvis Tilbagebetaling er tvivlsom, saa er han slet ikke gnaven, men undertiden netop i det allerbedste Humør, medens han siger:
Det var s'gu godt, at jeg blev taget ud af det i Tide, ellers var jeg da død af Sult.
Men Kunstner er Jens Thomsen vedbleven at være i Sind og Tanke, og det vover Niels Castella end ikke at benægte i de Perioder, i hvilke han ikke skylder ham Penge.
