XII. KAPITEL.
rosken standsede udenfor det gamle Palæ, som Bombatini ejede, og i hvilket der var indrettet en Suite Værelser til Lola Montero, der under sit Ophold i San Sebastian altid var Matadorens Gæst.
Skønt Hugo Hjorth ellers var ret tilbageholdende i sit Væsen, var der idag tændt en Fyrighed i ham, der fik ham til at fare frem med en ham tidligere ukendt Frejdighed, der næsten grænsede til Frækhed efter hans egen Opfattelse.
Han gik ind i Logen til den elegant udstafferede Portner, der til Trods for sin statelige Figur haltede stærkt. Det var en af Tyrefægtningssportens Martyrer, der her havde faaet et lille Levebrød, efter at han var bleven Invalid paa Torospladsen.
— Træffer jeg Skuespillerinden Donna Lola Montero?
Den gamle Tyrefægter saa med et mønstrende Blik op og ned ad Kunstneren, hvis elegante Sommerdragt iøvrigt syntes at gøre et fordelagtigt Indtryk paa det kritiske Tyende, der var vant til at kalkulere Mennesker efter deres Ydre.
