Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/109

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 109 -

 Vedrørende grønlændere i Christiania har vidnet oplyst, at antallet naturligvis varierede, men det var ikke så stort, som det har været påstået. Der har højst været 10-15 med permanent ophold i Christiania. En del af dem har tilknytning til Kofoeds skole. Det har drejet sig om de grønlændere, der har haft sværest ved at klare sig i samfundet. De er isolerede også i Christiania, men vil dog hellere være der end udenfor, fordi de får lov til at være i fred. Der har været tale om, at de skulle have eget hus, men en del christianitter har været imod dette. En sådan isolation af en enkelt gruppe stemmer ikke med Christianias ide.

 Christiania afspejler de samme klasser som det omgivende samfund, for så vidt som der også i Christiania findes arbejdstagere og arbejdsgivere. Christiania er nemlig undergivet samme vilkår som samfundet iøvrigt. En stor del af Christianitterne lever på eksistensminimet. De færreste har vellønnet arbejde udenfor Christiania. Der findes ganske få, der profiterer af at bo i Christiania, idet de udnytter de andre, for eksempel ved salg af varer. Langt de fleste i Christiania lever for ca. 300 kr. om ugen, hvilket svarer til socialhjælpsniveau.

 Københavns børne- og ungdomsværn har udvist en beundringsværdig holdning overfor Christiania, og der er kommuner, der har udskrevet børn til Christiania. Det blev erkendt, at en del børn og unge, der var afskrevet af samfundet, kom under gunstig indflydelse i Christiania. Vidnet var i begyndelsen selv skeptisk, fordi hun kom fra et traditionelt behandlingssystem. Erfaringerne fra Christiania kan nyttiggøres, især erfaringer vedrørende bo- og arbejdsfællesskab og tilhørsforhold, som beror på bedømmelse af ens handlinger og ikke på,