Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/123

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 123 -

for 1. oktober 1971, og folk strømmede til. Der var tale om alle mulige slags mennesker, væsentligst folk med bolig-_ problemer, men også folk, der så andre muligheder for livs- førelse, herunder en del studerende. En del var de såkaldte sociale tabere, svage og truede grupper, for eksempel en del grønlændere, der her fandt en mulighed for at blive accepteret. En del havde arbejde i byen.

Christianias "sorte firkant" er "Fredens Ark", der fra. begyndelsen var et nemt sted at flytte ind. De, der havde de største problemer, flyttede derfor ind der. Det blev et slags_ gennemslusningssted, hvor der stadig var problemer.

Der var meget hurtigt opposition imod, at man sad derude._ Myndighederne pressede på for at få en forhandlingsgruppe.

En del huse blev revet ned. En vis holdning og solidaritet var nødvendig, og der opstod efterhånden en særlig Christiania- moral, som man skulle leve op til. Man blev meget hurtigt klar over, at man ikke ville tolerere hårde stoffer eller storforhandlere af hash. Hashrygning ville man ikke modsætte sig. Dette har bevirket vanskeligheder med politiet. Man har forsøgt nedtrapningsture i perioder, hvor der har været flere stofmisbrugere, og sendte dem til ødegårde.i Sverige. Det lykkedes at holde hårde stoffer ude. Men i løbet af som-. meren 1976 er stofproblemet blevet større igen efter den usikkerhed, der er Opstået efter den fornyede beslutning

om Christianias rømning. Samtidig er mange nye problemer, opstået.

Christiania er ikke nogen hælercentral, men en politikere udtalelse, der gik ud herpå, har fået mange hælere til at strømme til Christiania.