Spring til indhold

Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 150 -

ugyldig, fordi hovedformålet med den var at sikre overdragelse af arealet til Københavns kommune; dette spørgsmål foreligger imidlertid ikke til afgørelse under disse sager, der ikke vedrører forholdet til Københavns kommune. Byplanen er desuden uanvendelig, idet den nødvendige bebyggelsesplan ville forudsætte dispensation fra naturfredningslovgivningens bestemmelser om beskyttelseslinjer, og overfredningsnævnet har tilkendegivet, at dispensation ikke kan gives.

Den socialpolitiske forudsætning for en afvikling af Christiania må klart have været den, at man kan henvise beboerne til acceptable alternative beboelser, og denne forudsætning må være Opfyldt, inden der kan gives dom til rømning; den kan ikke efterfølgende overlades til fogdens afgørelse. Heller ikke på dette punkt har staten opfyldt sin almindelige forhandlingspligt. Der har ganske vist den 9. maj 1975 været afholdt et møde med forsvarsminister Orla Møller til drøftelse af Christianias afvikling (bilag 332), men der blev slet ikke fra statens side levnet repræsentanterne for Christiania nogen reel forhandlingsmulighed. Det må herefter være statens pligt at tilvejebringe det nødvendige alternativ til Christiania. Dette spørgsmål kunne tænkes løst enten af de sociale bistandsmyndigheder eller af forsvarsministeriet som grundejer. Københavns kommune har imidlertid erklæret (bilag 211), at den ikke har ressourcer til at tilvejebringe et alternativ, og at genhusningspligten iøvrigt må påhvile grundejeren. Forsvarsministeriet har på sin side erklæret, at ministeriet ikke har en sådan pligt (bilag 298).

I anledning af kammeradvokatens nedenfor gengivne procedure har Christianias advokater tilføjet, at udtalelserne på mødet med forsvarsministeren den 9. maj 1975 ikke kan be-