- 18 -
svarede at regeringen netop havde vedtaget at
beholde området i 3 år, og lade en
arkitektkonkurrence udfærdige forslag til områdets videre anvendelse.
....................................................."
I samme nummer af "Ordkløveren" er Optaget en dagsorden til et møde, hvor man under punkt 8 skulle have "Orientering om hvad de "3 ÅR" dækker."
Bladets omslag viser en bugtet kolonne, der udgøres af en lang række "3 ÅR".
I sit svar i folketinget på et Spørgsmål om, hvorvidt budget- og økonomiministeren havde godkendt forsvarsministerens planer om at lade fristaden Christiania bestå på statens regning i endnu tre år, udtalte ministeren den 14. marts 1973 (bilag 200), at han havde tiltrådt, at det pågældende område forblev i forsvarsministeriets eje i endnu 3 år. Under den fortsatte drøftelse brugte ministeren vendingen: " .... derfor har vi accepteret, at arealet foreløbig forbliver i statens eje i 3 år."
I "Ordkløveren" for den 16. marts 1973 (bilag B), der iøvrigt gengav avisomtale af, at fristaden Christiania havde fået 3 års frist, findes en af arkitekt Per Løvetand Iversen forfattet artikel under overskriften "Fristad Christiania i endnu 3 år". I artiklens sidste afsnit hedder det:
"Nej - jeg synes faktisk det tegner godt for de næste 2x112 år at vi har kunnet fungere så konstruktivt det første halvandet, uden andre forudsætninger end en god vilje og en gensidig accept af andre meninger end ens egne. Hvis vi kan bevare den holdning og udbygge den - også overfor alle de problemer vi får forærende udefra -