Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 20 -


og voldanlæg i det fredningsmæssigt værdifulde område, har regeringen tillige besluttet, i de formentlig 3 år tilvejebringelsen af et konkurrenceresultat vil tage at Søge forholdene i "Christiania" normaliseret, idet der søges givet bosættelsen i området karakter af et "socialt eksperiment".

 Det er i regeringen aftalt, at forsvars-, social- og kulturministrene skal forestå dette arbejde, og ministrene har derfor vedtaget, at møderne mellem "Christiania"s beboere og myndighederne skal genoptages gennem det såkaldte kontaktudvalg, der har været nedsat under forsvarsministeriet med repræsentation for forsvarsministeriet, socialministeriet, Københavns kommune samt - efter beslutningen om udskrivningen af en idékonkurrence - nu også med repræsentation for kulturministeriet.

 I mødet den 14. juni 1973 deltog:
socialminister Eva Gredal,
forsvarsminister Kjeld Olesen,
kulturminister Niels Matthiasen,
kontorchef G. Fält-Jensen, forsvarsministeriet,
kontorchef Vagn Holm, socialministeriet,
konsulent Tine Bryld, undervisningsministeriet,
fuldmægtig Per Hansen, kulturministeriet, og
10 repræsentanter for beboerne i "Christiania".
(side 2:)

 Kulturministeren redegjorde indledningsvis for baggrunden for beslutningen om at udskrive en idékonkurrence for området. Det oplyses, at Københavns kommune har udarbejdet dispositionsplanforslag for Christianshavn, at