- 34 -
ministrene havde, og nu kunne redegøre for deres helt
klare holdning. Jvf. rygter om nedrivning af "betændte"
miljøer m.m. Hertil svarede Kjeld Olesen, at man somme
tider måtte spørge sig selv om, om det skulle se ud,
forsat, som det gør nu, eller om ikke det værste møj, kunne
rives, af sikkerhedsmæssige årsager. Selvom vi vil ordne
det hele selv. Ansvaret ligger i sidste instands hos
ministrene. Han forestillede sig dog ikke at man langsomt,
begyndte at rive ned, så "pladsen var tom" om tre år. Eva
Gredal havde forstået det således, at man i fællesskab
gennemgik skidt og møj, og fandt ud af hvad der kunne
rives.
Leif nævnte CA's vanskeligheder med at få fornyet opholdstilladelse, til udlændinge, som udførte reelt arbejde på området, hvor der tilsyneladende osse var forskel på samfundet og CA.
Eva Gredal Spurgte om huslejen kom bedre ind end tidligere, hvilket, måtte besvares negativt, og Per sagde at vi skam absolut kæmpede en stadig kamp, for at få betalingerne effektiviteret. Per understregede at vi ikke kunne love at bedre indbetalingsprocenten.
Hans spurgte om der ikke hørte nogle betingelser med, i akcepten, hvor til KO svarede, at det gjorde der principielt ikke. Han var realist nok til at forstå, at f.eks. huslejeindbetalinger, var evert at håndhæve."
Der blev i den følgende tid atter afholdt kontaktmøder. Disse møder gav anledning til, at overborgmester Urban Hansen den 13. juli 1973 sendte forsvarsminister Kjeld Olesen et brev (bilag 305), hvori han fortholdt ministeren, at i og med at Christianias beboere af staten havde fået sikkerhed for, at
