- 37 -
mesteren ville foretrække, at der forelå en færdig dispositionsplan som grundlag for konkurrencen. Da ministeren ikke mente, at man kunne vente så længe, blev det aftalt, at man i miljøministeriet skulle udarbejde et udkast til en idékonkurrence.
Et sådant internt udkast forelå i miljøministeriet den 30. september 1974 (bilag 143), udarbejdet af afdelingschef V. Rud Nielsen. I udkastet anføres, at den der beskrevne idékonkurrence ikke skulle fremkalde forslag sigtende på beslutningerne vedrørende Christiania, men at hensigten var at fremkalde forslag med sigte på byplanmæssige helhedsbetragtninger.
Udkastet blev drøftet på et møde den 5. december 1974 mellem borgmesteren for magistratens 4. afdeling og afdelingschef V. Rud Nielsen. Ifølge et resume fra mødet (bilag 151) erklærede borgmesteren, at Københavns kommune ikke ville være med til at udskrive idékonkurrencen sammen med staten, idet en byplankonkurrence burde udskrives af kommunen, ikke staten. Det blev nævnt af afdelingschefen, at man måtte have en eller anden form for langtidsplan, der kunne danne grundlag for en stillingtagen til Christiania, måske en afvikling, idet Christiania nu engang lå der. Det var ikke nok bare at henvise til et forslag til en dispositionsplan og byggelovens regler. Langtidsplanen måtte også have et "positivt" indhold, netop på grund af den ømtålelige situation". Borgmesteren lovede at overveje spørgsmålet om en konkret langtidsplan. Herom kunne forhandlingerne fortsættes.
Sagen blev holdt i erindring herpå, og der er ikke forelagt retten senere skriftligt materiale vedrørende spørgsmålet om udskrivning af en idékonkurrence. Kammeradvokaten har under