Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 64 -

for en afhændelse ikke var til stede. Dertil måtte kræves et udbudsmateriale med nærmere angivelse af vilkårene for benyttelsen; men der forelå ingen byplan eller dispositionsplan. En godkendt dispositionsplan ville efter vidnets opfattelse overflødiggøre en idékonkurrence. Det var kulturministeren, der på mødet den 14. juni 1973 fremkom med tanken om en idékonkurrence. Kulturministeren nævnte under mødet, at der forelå et forslag til en dispositionsplan.

 Muligheden af arealernes salg havde i tiden op til november 1972 været et problem for vidnet. Når han talte med repræsentanter for Christiania, nævnte han for dem, at området kunne blive solgt. Problemet blokerede for den administrative indplacering af Christiania og rejste bevillingsmæssige spørgsmål samt spørgsmålet om, hvorvidt der kunne fastsættes en tidsplan. Det var på mødet den 14. juni 1973 fremme, at det var besluttet, at staten skulle beholde arealerne i 3 år. Vidnet havde direkte referat til forsvarsministeren og havde fra denne fået at vide, at'det på møder den 5. eller 6. marts 1973 var besluttet, at staten skulle beholde arealerne i en 3-års periode. Vidnet havde ikke selv været til stede under disse møder og kan derfor ikke vide, om det var regeringen som sådan, der havde truffet beslutning derom. Idékonkurrencen skulle etableres ved et samarbejde mellem kulturministeriet og boligministeriet.

 Fra notatet (bilag 10) kender vidnet vendingen "formentlig 3 år", der bygger på skønnet over, hvilken tid det ville tage at tilvejebringe et konkurrenceresultat. Udtrykket "normalisere" er af langt ældre Oprindelse, men det blev benyttet i samme betydning, som det havde allerede i november 1971. Christiania indtog en særlig stilling i flere henseender.