- 71 -
med embedsmænd i forskellige ministerier, og opfattelserne var ikke altid sammenfaldende.
Vidnet erindrer blandt andet kontaktmødet den 15. maj 1972; forhandlingerne med Christiania var på det tidspunkt blevet mere formaliserede. Der var etableret en kontaktgruppe med kontorchef Vagn Holm og Tine Bryld som socialministeriets repræsentanter. Fra Københavns kommune mødte ekspeditionssekretær Vanglo og kontorchef Gregers Christensen og fra forsvarsministeriet vidnet. Christianias forhandlere dannede næppe et egentligt forhandlingsudvalg, for så vidt som medlemmerne skiftede; men der var dog nogle af deltagerne, der var faste medlemmer, nemlig Hans Løvetand Thorup, Per Løvetand Iversen, Richard Løvehjerte Thomsen, Poul Funk Fynbo, Marianne Skytte, Leonard Olchansky og Villy Gregor. Møderne afholdtes efter behov. Der blev ikke ført protokol men udfærdiget referater, der godkendtes på det følgende møde.
Christiania havde et narkotikaproblem, men ikke altid lige udtalt. En del af klientellet havde godt styr på sig selv; andre havde behov for den menneskelige støtte, som de øvrige gav dem.
Socialminister Eva Gredal har forklaret, at hun har været socialminister i perioden fra 1971 til udgangen af 1973 og atter fra januar 1975. Vidnet har påny læst notatet vedrørende mødet den 14. juni 1973 (bilag 10), og dette notat svarer til vidnets erindring om mødets forløb. I notatet tales der om en idékonkurrence. Vidnet siger derom, at der var tale om et ret stort areal, og man fandt derfor, at det ville være en god ide med en arkitektkonkurrence, for at man derved kunne nå frem til et godt resultat med hensyn til arealets benyttelse. Det var vidnets opfattelse, at resultatet af idékonkurrencen kunne benyttes som grundlag for