Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

79

gældende et tilbud om relevante opholdssteder, men det forudsætter, at de enkelte tilfælde først bedømmes hver for sig.

 Tidligere forsvarsminister, folketingsmand Kjeld Olesen har forklaret, at han deltog i mødet den 14. juni 1973 (bilag 10). I udtrykket "socialt eksperiment" indlagde vidnet, at det drejede sig om for Christianitterne at forsøge at skabe bo-, adfærds- og samværsformer som alternativ til det øvrige samfund. Vidnet kan ikke tidsfæste, hvornår udtrykket først er brugt; det blev i hvert fald anvendt på mødet. Vidnet havde været i Christiania flere gange, blandt andet sammen med socialministeren, og havde haft_flere besøg i ministeriet af christianitter. Der var ca. 100 af beboerne i Christiania, som øjensynligt ikke kunne finde sig til rette i det almindelige samfund, og som ellers ville have været institutionsanbragt. De institutionsprægede søgte sammen og forsøgte at skabe noget nyt. Det var spændende at se, hvordan det ville ende. Eksperimentet måtte foregå således, at det ikke krænkede den øvrige befolknings retsbevidsthed og under hensyntagen til visse af samfundets normer. Et af de store problemer har været forholdet til Københavns kommune, som stillede bestemte krav. En vis tolerance overfor normerne var nødvendig. Denne forståelse af begrebet socialt eksperiment blev efter vidnets opfattelse almindeligt accepteret af Christianitterne, dog at Hans Løvetand har benægtet, at der forelå et socialt eksperiment. Vidnet har iøvrigt fra sin kontakt med christianitterne indtryk af, at der blandt dem var forskellige opfattelser. Eksperimentet var besluttet af regeringen, og den var således formelt eksperimentatoren. Det skulle ikke være