Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/236

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


216 Niende Kapitel.

var vidt strakt Skattefrihed i 20 Aar, toldfri Indførsel af Uld, Silke og andre Raaæmner, som behøvedes til at drive Haandværker, ligesom ogsaa af de dertil nød- vendige Redskaber, Frihed for Grundskat i et vist Antal Aar, naar øde Grunde i Kjøbenhavn bebyggedes o. s. v. Dette gjentoges flere Gange senere, baade 1686, 1698^ 1705 og 1714^'), snart saaledes, at der kun taltes om de Reformerte, snart idet der i Almindelighed blev lovet alle Manufakturister, som flyttede ind fra Udlandet, Religionsfrihed for dem og deres Familier. I Overens- stemmelse med dette Princip blev det 1686 særlig tiUadt Folk af fremmede Nationer at nedsætte sig i Kristian- sand og der have fri Religionsøvelse.

I et Digt, som Henrik Gerner omtrent 1690 har skrevet om Kjøbenhavn, fremhæver han blandt andet Religionsfrihedens Betydning, at hvem der »Byen vil formere og søge hendes Gavn . . . ham skal det lades til at nyde Friheds Ret". Der var i Virkeligheden paa forskjellige Maader sat Skranker for en saadan Frihed; men det har dog sin store Interesse at se Sansen for det materielle Opsving drive Regeringen til midt i den stiveste Statskirketid at aabne Forten for anderledes troende, selv om det kun var paa Klem. Maaske er dette det stærkeste Vidnesbyrd om den Lyst, Regeringen havde til paa dette Omraade at arbejde Riget i Vejret.


Naar Enevoldskongerne vilde fremme Fabrikflid, var det trods den Omsorg, som Kristian V indskærpede sine Efterfølgere at vise for Kjøbenhavn i saa Henseende, ingenlunde deres Tanke, at Kjøbstædeme skulde være Stifbøm^^), eller at alt sligt mere skulde drives i Dan- mark end i Norge. En Række Udtalelser fra deres Side vidne tydelig derom. Saaledes lagde Instruxeme for Fogder, Toldere og deslige Betjente stærkt Vægt paa,