Handel paa Island og Færøerne. 243
ønskede , at disse maatte kunne arbejdes i Vejret. Alle* rede dengang har det staaet klart for den som for mange, at hvad det kom an paa, var at faa Islæn- derne til at drive Fiskeri med større Partøjer end med deres smaa aabne Baade, med hvilke de umulig kunde vove sig langt ud i det stormfulde Hav til de Steder, hvor Fiskeriet var fordelagtigst. Frederik III søgte ved en Kundgjørelse at aabne Islændernes Øjne for Vigtig- heden af at anskaffe sig Dæksfartøjer, de dengang saa- kaldte Hukkerter, til at drive Fiskeri med, ligesom han ogsaa havde villet have dem til selv at overtage Hånde-, len paa nogle af deres Havne. Men det var selvfølgelig ikke nok at opmuntre til sligt. £ndnu besynderligere synes det at have været, at Frederik IV greb til at be- fale Islænderne at anskaffe sig slige Hukkerter, for at de kunde fiske paa Hollændernes Maade. -- Dnder Kri- stian V søgte og fik en Landfoged paa Island Privile- gium paa at bruge en saadan Hukkert ved Øens Kyster og besætte den med indfødte Islændere , for at de kunde opdrages til at blive Sømænd. Uheldigvis vidner alt dette kun om, at en rigtig Tanke var oppe. Udrettet blev intet.
Færøernes ringe Omfang gjør Spørgsmaalet om Han- delens Ordning for deres Vedkommende mindre vigtigt. Men der bør dog mindes om, hvad allerede tidligere er nævnet, at atter her var Monopolet det fremtrædende Træk ved Handelen. Idet denne paa en paafaldende Maade var forenet med Styrelsen af Landet, var ogsaa den lagt i Hænderne paa Kristoffer Gabel og senere paa hans Søn Frederik Gabel ^*). Ligesaa behageligt det maatte være for disse Mænd paa én Gang at kunne lade Handelen drive paa den Maade, de ønskede, og tillige at være dé ene kontrollerende, ligesaa uheldigt var det for Færingerne at se sig givne til Pris for et saadant Privilegium. Der var ingen anden Hjælp for dem imod Overgreb fra Kjøbmændenes Side end den
besværlige at klage i Kjøbenhavn. Naturligvis fastslog
16*
