Spring til indhold

Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/491

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

471

Tilbageblik.

og stræbt at gjennemføre det endnu mere. Det hele Reguleringsvæsen har ogsaa ligesom faaet et skarpere Præg ved den royalistiske Stemning, der indtil Yderlighed udviklede sig under dem og næredes af dem.

Det Billede, vi have søgt at danne os af Enevældens Regeringssystem i dens første 60 Aar, er imidlertid ingenlunde tilstrækkeligt til, at vi deraf kunne gjøre os en Forestilling om den Betydning, dens Styrelse har havt for den senere Tids Historie. Vi kunne ikke blive staaende ved at se, hvad den har stræbt at naa. og hvilke Veje den har fulgt for at komme til sit Maal, det er ikke nok at følge dens Forordninger og Bestemmelser i de forskjellige Retninger; vi maa tillige fæste Blikket paa, hvorledes det gik med Gjennemførelsen af det, den fastslog, og med dens Kamp imod de Vanskeligheder, som paa mange Punkter optaarnede sig for den, hvor vidt Kongerne ifølge deres Personligheder vare skikkede til at udføre den Gjerning, de havde paataget dem, kort sagt, i hvilken Grad det lykkedes Enevælden at løse de Opgaver, den havde stillet sig. Paa enkelte Omraader, særlig hvad Forsvarsvæsenet angik, vil dette vistnok være klart af, hvad der allerede er blevet udviklet. Fremstillingen har naturlig ført dertil, det vilde ellers have været nødvendigt, at splitte det fra hinanden, der hører sammen. Men det meste og vigtigste, som i saa Henseende har Betydning, staar endnu tilbage. Det vil blive Opgaven for det andet og sidste Bind af dette Skrift at fremstille dette, at vise, hvor vidt Enevoldskongerne i det her omhandlede Tidsrum naaede at vinde Styrke for dem selv og Staten, hvilken Arv de i saa Henseende efterlod den følgende Tid.