Sjette Kapitel. 29
'^) Bordirngs poetiske Skrifter II, 242, og Danske Kon- gers Historie i Gehark. Nr. 236. S. 1020—21 (4. Novbr. 1706).
><^) Suhm: Nye Samlinger II, 3dje og 4de Hefte S. 120 og I, 224. Opfattelsen af Vornedskabets sløvende Virkning er klart fremsat 1657 af Arennt Berntsen i hans Værk: Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed (Kjbhvn. 1656) 2den Bog S. 148. Gxmde Rosenkrantz haydo allerede 1659 omtalt Ophævelsen af Vornedskabet som ønskelig paa Krongodserne; men han glemte uheldigvis at tilføje, at den ogsaa burde finde Sted paa Adelens Ejendomme (Becker: Orion II, 101).
") Se om disse Træk StatskoUegiets Protokol Nr. 2 for 1674
2. November; Sjællandske Registre 23. Marts 1669 og Reskr. af 21. Sept. 1670; Missive af 27. November 1680; (Kentekammerpro- tokol Nr. 4 (35)), Forordning af 8. December 1696; Reskript af
3. August 1700. Temmelig selvfølgeligt maa det siges at have været, naar Kristian V iblandt andre Fordele, han tilbød forhen- værende Soldater, der vilde nedsætte sig paa Landet, ogsaa lovede, at hvis de fæstede Bo paa saadanne Steder, hvor Vorned- skabet herskede, skulde deres Sønner være fri for at hjemfalde under dette (Reskript af 23. April 1698). Men en saadan Kund- gjørelse vidner dog tillige om, at Vornedskabet ogsaa for Rege- ringen stod som et i og for sig utaaleligt Baand.
^^ Protokol over Kommissionerne i Raadstuen, Nr. 4, 15, December 1701. Kommissionen var sammensat af Konrad Reventlow, Plessen, Krabbe, Kr. Lente, D. Wibe, Kr. Sehestedt, Rosencreutz og Gr. Braém.
'*) Allerede Forordningen af 28. April 1663 tyder paa, at Proprietærerne ere blevne gjorte ansvarlige for deres Bønders Skatter. Om Sagen i det hele se Mandix: Landvæsensret. 2den Udgave (Kjøbenhavn 1813) I, 483.
>^) StatskoUegiets Protokol 9. Januar 1673.
'^) Dette fremgaar aldeles klart af de første Ord i Forord- ningen af 16. December 1682, der lyde saaledes: „Vi Kristian den Femte o. s. v. gjøre alle vitterligt, at saasom Vi udi Vores Re- gerings Tiltrædelse have gjort allemaadigst Reflexion paa Pro- prietariernes fulde Klarering af samtlige deres Gods, øde og be- satte, og deriore fra 1. November 1670 af sær kongelig Naade allernaadigst bevilget dennem at nyde Frihed for Skat af Sæde- gaardene o. s. v." Et Slags Sidestykke har man i D. L. 2-23-11, hvor det fastsættes, at de Sædegaarde, som hidtil havde været tiendefri, ogsaa fremdeles skulde være det, „paa det Ejermændene skulle holde deres Tjenere til at tiende retfærdeligen".
»») Danske Samlinger 2den Række IV, 157.
•') Forordninger af 16. December 1682 og 8. September 1694.
