89
Runerækken.
om hine Folks ydre Skikkelse og om hvordan man da levede og kæmpede i Danmark, vilde man dog saa gerne høre en Lyd fra Folkets egen Mund, en klingende Røst, som bragte os en Meddelelse om Folkets aandelige Individualitet og saaledes ogsaa om dets nærmere eller fjernere Slægtskab med andre os bekendte Folk. Og for første Gang høres da virkelig ogsaa Røster fra Fortiden, selv om det kun er enkelte Ord og Sætninger. Paa flere af Oldsagerne fra Mosefundene ere nemlig Indskrifter indridsede, der for første Gang vise os Skrifttræk af ikke-romersk Oprindelse og som gengive et ikke-latinsk Sprog. Et Skedebeslag og en Skjoldbule fra Thorsbjerg, nogle Pile fra Nydam, en Høvl, et Spænde, en Kam fra Vimose, et Lanseskaft og Knivskaft fra Kragehul have saaledes indridsede Runer. Det er kun korte Indskrifter, hvis Tydning er vanskelig: kun Ejerens eller Haandværkerens Navn og en enkelt Tilføjelse. Hertil kommer dog de indridsede Runer paa det ene af de ved Gallehus (ved Møgeltønder) fundne Guldhorn: ek Hlewa-gastir Holtingar horna tawido, d. e. jeg Lægæst Holting (fra Holt) gjorde (eller: istandbragte) Hornet. Denne Indskrift kan vel sættes til det 6. Aarhundrede, dens Sprog er afgjort nordisk. Derimod findes der i Danmark ingen Mindesmærker af Sten med de ældre Runer; Sverige og Norge have derimod ret mange saadanne Indskrifter paa Runestene, og de vejlede fortrinlig til Læsning af Runeskriften og Opfattelsen af Sproget.
Vi erfare da, at man benyttede en Række af 24 Runer, der var delt i tre Grupper paa 8 Tegn; efter de 6 første Tegn hed hele Rækken Futhark, og de tre Grupper hed Ætter, paa Sagatiden betegnedes de nærmere som Freyrs Æt, Hagals Æt og Tyrs Æt efter Navnene paa de tre Bogstaver, der begynde hver Æt. Ældgamle »Runealfabeter«, for at bruge et Navn fra Grækernes Skrift, stadfæste vor Kundskab; paa en Brakteat fra Vadstena er den hele Række indskrevet, og den stemmer med en anden Række paa et Spænde fra Charnay i Bourgogne. Man læste som Regel Runerne fra venstre Side til højre, saaledes som vi nu læse Skrift.
Det i Norden anvendte Alfabet saa saaledes ud:
| ᚠ | ᚢ | ᚦ | ᚨ | ᚱ | ᚲ | ᚷ | ᚹ | : | ᚺ | ᚾ | ᛁ | ᛋ | ᛇ | 𐌍 | ᛉ | ᛊ | : | ᛏ | ᛒ | ᛖ | ᛗ | ᛚ | ᛃ | ᛟ | ᛞ |
| f | u | þ | a | r | k | g | w | h | n | i | j | - | p | z(r) | s | t | b | e | m | l | ng | o | d |
Stundom tegnede man to Runer paa samme Hovedstreg, de saakaldte Binderuner.
Runeskriften er ikke ejendommelig for Norden alene, den har været anvendt af en Del andre germanske Folk. Dog haves der
